AURORA GROUP DANMARK A/S

WRAPSOL - FORMENTLIG VERDENS STÆRKESTE SKÆRMBESKYTTELSE!

Pressemeddelelse   •   Jun 19, 2012 11:53 CEST

Der er almindelig skærmbeskyttelse, og så er der hardcore, ultrastærk og hyperavanceret skærmbeskyttelse. Wrapsol hører til sidstnævnte.

Det amerikanske mærke har mere end 60 års erfaring med udvikling og produktion af plastik, og det er på dét grundlag, at Wrapsol i dag kan bryste sig ved at fremstille det, der formentlige kan kaldes for ’verdens stærkeste skærmbeskyttelse’ — og det fås naturligvis både til din smartphone, tablet og din laptop.

STÆRKT SOM ET COVER
Wrapsol bør reelt slet ikke sammenlignes med andre former for skærmbeskyttelse. Wrapsol bør i stedet ses om et alternativ til et hårdt cover, for det beskytter din enhed næsten lige så effektivt. Wrapsol anvender en kraftig folie på 0,33 milimeter i tykkelsen, svarende til det dobbelte af andre folier — hvilket gør Wrapsol dobbelt så modstandsdygtig som en normal skærmbeskyttelse. Selve folien er lavet af 100 procent polyuretan, som også bruges til at pakke Formel 1-biler ind i, så deres kulfiberelementer ikke splintrer ved kolissioner. Det er et blødt materiale, som giver en blød overflade, hvilket betyder, at små ridser og hakker langsomt ’heler’ igen. Det betyder samtidig, at Wrapsol også absorberer selv kraftige stød og slag — akkurat som et hårdt cover ville gøre det.

"Wrapsol bør reelt ikke sammenlignes med andre former for skærmbeskyttelse. Wrapsol bør i stedet ses som et alternativ til et hårdt cover"

Men selvom Wrapsol er mere hårdfør end traditionel skærmebeskyttelse, går du ikke på kompromis med funktionaliteten i din iPod, smartphone eller tablet. Det særlige materiale bevarer touch-skærmens ultraskarpe billeder, og hvad angår følsomhed og reaktionstid mærker du ingen forskel på, om der er Wrapsol på skærmen eller ej. Desuden har Wrapsol en relativ lav friktionsværdi, hvilket betyder, at fingrene glider nemmere henover overfladen end den gør på traditionel skærmbeskyttelse. Faktisk har interne test vist, at Wrapsol er glattere end glas!

UDJÆVNER SELV BOBLER
Wrapsol fås i flere forskellige udgaver, alt efter, om du vil have pakket hele din smartphone eller tablet ind, eller du blot vil nøjes med at beskytte selve skærmen. Uanset hvad du vælger, er det nemt at montere folien. Du renser blot fladen med den medfølgende klud og placerer folien på fladen ved hjælp af de små ’håndtag’ i foliens ender.

Luftbobler? Det undgår du også med Wrapsol, da materialet kan ’ånde’, hvilket betyder, folien selv udligner de irriterende hvide bobler (under 2 mm), der altid fremkommer, når du monterer den slags. Men hav tålmodighed — efter 36 timer er alle bobler elimineret, og du har en helt glat, usynlig skærmbeskyttelse. En stærk af slagsen, vel at mærke.

> WRAPSOL ULTRA IPAD
Ultrastærkt, ultralet og ultranemt af montere. Hybrid Ultra giver dig den fulde beskyttelse af The new iPad og iPad 2 med folie til både front, bagstykke samt sider. Fås også til Samsung-tablets, Kindle m.fl.
Farver: Transparent
Vejl. Pris: 249,95 kroner



> WRAPSOL ULTRA MACBOOK AIR
Din MacBook bliver ikke ved med at se lækker ud — med mindre, du pakker den ind i Wrapsol! Pakken indeholder folie til samtlige flader, inklusive skærm, mousepad, top og bund. Prisen er for MacBook Air 13".
Farver: Transparent
Vejl. Pris: 449,95 kroner



> WRAPSOL ULTRA IPHONE
Du vil gerne beskytte din iPhone, men gider hverken sleeve eller cover? Så er Wrapsol den ultimative løsning. Ultra-udgaven findes i to versioner; én, som beskytter på alle flader og kanter — og én, som kun beskytter skærmen. Fås også til Samsung, HTC m.fl.
Farver: Transparent
Vejl. Pris: 179,95 kroner

Wrapsol forhandles i Danmark blandt andet hos: Expert, Humac, Føtex og Bilka

Aurora Group markedsfører og distribuerer en række kendte og attraktive mærker inden for tilbehør til forbrugerelektronik i Norden med vægt på kategorier som audio/video, hjemmeelektronik, mobiltelefoni og hvidevarer.