Zeetec Technology Aps

Zeetec Technology satser på varmeløsninger

Pressemeddelelse   •   Mar 09, 2012 11:09 CET

Zeetec Technology har efter 10 års succes med Roxtec afhændet sine Roxtec aktiviteter. Virksomheden satser nu på Solamagic varmeløsninger til udendørsarealer og HORESTA området.

Zeetec Technology med hovedkontor i Hørsholm, har med administrerende direktør Peter van A. Bjerke ved roret, været igennem en fantastisk udvikling siden starten i 2001. Selskabsgruppen har i den tid vokset fra en lille lokal virksomhed til en mellemstor handels- og ingeniørforretning med aktiviteter i 10 forskellige lande primært i Europa. 

Zeetec Gruppen består af Roxtec selskaberne i Danmark, Slovenien, Kroatien, Albanien og Serbien (nu frasolgt), Skib & Maskine A/S i Danmark og Kroatien samt af Solamagic selskaberne i Danmark, Sverige, Norge, Island og Finland.    

Afvikling af Roxtec aktiviteter

Efter 10 års succesful udvikling med Roxtec har Zeetec Technology besluttet at afhænde sine Roxtec aktiviteter til Roxtec International AB. Roxtec ApS bliver således til Roxtec Danmark Aps og det 20. datterselskab i Roxtec gruppen, som producerer totalløsninger til kabel- og rørgennemføringer. 

Fokus på IR-teknologiske varmeløsninger

Zeetec Technology sætter nu fokus på den nye IR-teknologi i form af varmeløsninger til udendørs arealer og ikke mindst HORESTA området. Virksomheden opkøbte rettighederne til Solamagics produkter, og indgik samtidigt et strategisk samarbejde med Solamagic GmbH (Tyskland) i sommeren 2011.

Nyt energibesparende varmealternativ

Solamagics produkter udgør et højeffektivt og billigt alternativ til traditionelle gasvarmere. Anskaffelsesprisen tjener sig typisk hjem i løbet af et par uger, og produkterne forurener ikke. Solamagic produkterne kan desuden klikkes sammen i et utal af variationer, hvilket giver en helt fantastisk fleksibilitet, og med smart-drive kan de endda styres med en smartphone. 

Solamagic introduceres i markedet på FoodExpo i Herning den 18.-20. marts.

Læs mere på www.solamagic.dk eller ring på tlf. 49 18 47 48.

Zeetec Technology Aps opkøbte rettighederne til Solamagics produkter, og indgik samtidigt et strategisk samarbejde med Solamagic GmbH (Tyskland) i sommeren 2011.

Zeetec Technology med hovedkontor i Hørsholm, har med administrerende direktør Peter van A. Bjerke ved roret, været igennem en fantastisk udvikling siden starten i 2001. Selskabsgruppen har i den tid vokset fra en lille lokal virksomhed til en mellemstor handels- og ingeniørforretning med aktiviteter i 10 forskellige lande primært i Europa.