Pressemeddelelse -

3 ansætter ny direktør for erhvervsmarkedet

Sigurd Leth er netop tiltrådt som ny Vice President for teleselskabet 3’s erhvervsafdeling. Sigurd Leth kommer fra en stilling som CEO for Gaia Solar A/S og har tidligere været ansat som General Manager hos EFG Group og før dette hos TDC, Nokia og ROCKWOOL.

Sigurd Leth, 49 år, har en baggrund som cand.merc. og har gennem mange år bestridt ledende stillinger indenfor både salg og teknologi i virksomheder som Gaia Solar A/S, EFG Group og tidligere TDC, Nokia og ROCKWOOL.

”Jeg har glædet mig meget til at byde Sigurd velkommen som direktør for vores erhvervsafdeling. Jeg er sikker på, at han med sine kompetencer inden for både produktudvikling, salg og markedsføring kombineret med sin solide erfaring inden for ledelse, er i stand til at løfte 3’s erhvervsdeling, som er et særdeles vigtigt område for os, til nye højder”, siger Morten Christiansen, CEO for 3 i Danmark.

Hos 3 vil Sigurd Leth blive øverste ansvarlige for 3’s samlede erhvervsafdeling 3Business, som varetager selskabets aktiviteter rettet mod erhvervsmarkedet herunder salg, markedsføring og kundeservice. Han vil desuden indgå som en del af direktionen hos 3 med reference til Morten Christiansen.

”3 har et stærkt brand med en unik profil, hvilket i mine øjne er utroligt vigtigt – ikke mindst på erhvervsmarkedet. Konceptet 3LikeHome er genialt og rummer et stort potentiale i en tid, hvor flere og flere virksomheder opererer på tværs af landegrænser. Og så skal man ikke glemme, at det også fungerer rigtig godt som personalegode til virksomhedernes medarbejdere,” siger Sigurd Leth.

3’s erhvervsforretning er vokset hen over de seneste år og skiller sig ud, når det gælder image. Analysefirmaet Aalund lavede senest en måling af teleselskabernes image blandt erhvervskunder i 2015. Her lå 3 i front på parametre som ’Gode internationale løsninger’, ’Enkle og brugervenlige løsninger’ og ’Først med nye produkter og løsninger’.

Sigurd Leth overtager ledelsen af 3’s erhvervsafdeling efter Jacob Hein Knudsen, som forlod 3 før sommerferien for at søge nye udfordringer.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • 3business
  • navnenyt
  • direktion

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 52 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

3's pressetelefon

Pressekontakt 31 200 202

Kundeservice

Pressekontakt 70 313 313

Relateret materiale