Pressemeddelelse -

Nu kan GoRunner købes hos 3

Fra i dag kan den danske opstartsvirksomhed GoRunners populære el-løbehjul GoRunner Connect 8,5 købes hos teleselskabet 3, der som den eneste forhandler herhjemme kan tilbyde løbehjulet med rentefri afbetaling. Det nye samarbejde med GoRunner markerer et fortsat strategisk fokus på eksklusivt tilbehør til 3’s kunder.

De elektriske løbehjul har ikke været til at overse i bybilledet de seneste år, og det er ikke kun herhjemme. Løbehjulene skriver sig nemlig ind i en større global trend om mikromobilitet, hvor nye eldrevne transportmidler skal gøre det nemmere, billigere og grønnere at bevæge sig rundt i verdens storbyer, som stadig flere mennesker søger til.

En af aktørerne på markedet er danske GoRunner, der sidste år blev stiftet af to unge iværksættere fra Køge. GoRunner sælger el-løbehjul og tilbehør, og fra i dag kan modellen GoRunner Connect 8,5 købes i alle kanaler hos teleselskabet 3. 3 bliver samtidig den eneste forhandler, der gør det muligt at købe det populære løbehjul med rentefri afbetaling.

”Vores kunder er kendt for at være nysgerrige på ny teknologi og begejstrede for gadgets, så vi har glædet os til at kunne præsentere dem for en hel ny type eksklusivt tilbehør, der forener det nørdede med det praktiske. Samtidig er GoRunner en virksomhed af en kaliber, som vi gerne vil støtte op om. En virksomhed skabt af driftige ildsjæle, som går efter at gøre tingene lidt bedre end deres konkurrenter. Det kan man blandt andet se på løbehjulets features som app-integration, fartpilot, stødabsorberende hjul og styr og meget andet,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.

GoRunner Connect 8,5 er udstyret med en 350W elmotor og kan køre op til 20 km/t på sine punkterfrie hjul. Batteriet lader op på tre timer og kan køre 20 km på en fuld opladning. Løbehjulet vejer bare 15 kg og kan foldes sammen, så det er nemt at tage med sig, og så opfylder det naturligvis alle danske lovkrav til e-løbehjul. GoRunner Connect 8,5 kan kobles til GoRunners app, der giver overblik over bl.a. batteristatus og antal kørte kilometer, og som gør det muligt at låse løbehjulet.

Info og priser

Kunder hos 3 kan købe GoRunner Connect 8,5 med 3Afbetaling over 40 måneder til 100 kr. pr. måned. Kontantpris 4.000 kr.

GoRunner Connect 8,5 kan købes online på 3.dk eller bestilles via 3’s kundeservice og i 3’s butikker over hele landet.

Læs mere på 3.dk.

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • tilbehør

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 66 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

3's pressetelefon

Pressekontakt 31 200 202

Kundeservice

Pressekontakt 70 313 313