Skal vi nytænke kuren mod kræft?

Det ultimative mål er fuldstændig udryddelse af alle kræfttyper. Men før vi når dertil, kan en opfattelse af kræft som en kronisk sygdom måske hjælpe os med at nytænke behandlingen.

Af Dr. Mark McKee

Vi lever i heldige tider. Der har aldrig før været en periode med så mange behandlingsmuligheder for patienter med kræft som nu. For selvom der allerede findes mange behandlingsformer, er der udsigt til endnu flere, som kan skabe håb for de millioner verden over, der får budskabet om en diagnose og en umiddelbar frygt for fremtiden.

Multidisciplinære behandlinger, der kombinerer operationer, strålebehandling og medicinsk behandling, virker helbredende for mange patienter med kræft i et tidligt stadie. Selv for visse former for fremskreden kræft kan man opnå lange perioder uden tegn på sygdom, der nærmest kan sidestilles med helbredelse. Kræftcellerne eliminieres og vender ikke tilbage i løbet af flere år – 3 år, 5 år, selv 10 år - afhængig af kræfttypen og dens aggressivitet. Men desværre er dette ikke tilfældet for størstedelen af de, der har kræft i et fremskredent stadie, og vi ved, at der er kræftknuder, som vender tilbage selv efter mere end 10 år.

Hvad betød disse år uden kræft for patienterne? Kunne de leve et relativt normalt liv i løbet af denne periode? Levede de i bund og grund med en kronisk sygdom? Disse spørgsmål giver anledning til at nytænke, hvad vi mener ”helbredelse” er, og hvad der er et succesfuldt udfald, når det gælder kræftbehandling.

Som analogi kan HIV måske bruges. Da patienter blev diagnosticeret med HIV i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, betød det så godt som sikkert døden, da der ikke var nogen tilstrækkelig effektiv behandling. Med introduktionen af proteasehæmmere i midt-1990’erne, hurtigt efterfulgt af flere andre typer behandling, gik HIV fra at være en dødsdom til at være en kronisk sygdom, som tillod de infektionsramte at leve et relativt almindeligt og sundt liv.

Kan det samme være et mål for mange patienter med kræft? Spørgsmålet leder os frem mod en diskussion af, hvad der lægger til grund for et succesfuldt udfald. Hvis vi spurgte sundhedsfaglige personer, myndigheder, patienter og andre, hvad de mente var formålet med kræftbehandlingen, ville vi få mange forskellige svar.

Typisk tænker de fleste først og fremmest på at reducere knuden mest muligt. Men vigtigere er de resultater, som anvendes til registrering af nye lægemidler og validering af andre former for behandlinger, og her arbejdes med at udvide patientens overlevelse af kræft og forlænge patienters overlevelse uden kræftprogression. Det betyder ikke nødvendigvis, at kræften forsvinder. I de fleste tilfælde betyder det, at patienten lever, på trods af sygdommen, med kronisk kræft.

En stor del af debatten vedrørende kronisk behandling af kræft er ansporet af fremkomsten af målrettede lægemidler. Disse er ikke ligesom kemoterapi eller stråling, der overordnet set virker ved at ødelægge store masser af kræftceller, men i processen samtidig ødelægger det normale væv. Hverken kemoterapi eller strålebehandling skelner nemlig kræftceller fra raske.

AbbVie og andre udvikler målrettet medicin, som er designet til at behandle meget specifikke egenskaber ved en bestemt sygdom. For eksempel kan de være programmeret til at finde og blokere for funktionen af et protein, som er en kendt for at være en medvirkende årsag til sygdommen. Ved kun at angribe dette protein bliver raskt væv sparet, mens kræftvævet ødelægges.

Efter at have taget disse nye behandlingsformer i brug er en ny opfattelse af kræftbehandling ved at vinde indpas. Kurering kan også være målrettet behandling, der reducerer eller stopper væksten af en kræftknude eller eliminerer kræftcellerne i en længere periode.

Men vi har set, at resistens over for disse behandlinger kan udvikle sig i de resterende kræftceller. Denne resistens kan skyldes, at en genetisk defekt i en lille del af kræftcellerne tillader, at disse celler undslipper den målrettede behandling og overtager der, hvor de andre celler slap.

Ideelt set vil en anden form for målrettet behandling være i stand til at ramme denne gruppe, reducere antallet af kræftceller og forlænge patienternes liv. På grund af behandlingernes specifikke karakter kan de gentages, idet man behandler forskellige mutationer med målrettede behandlinger. Patienter vil kunne helbredes ved, at man forebygger symptomer eller progression af sygdommen på trods af kronisk lavt sygdomsniveau.

Som kliniker ønsker jeg, at patienter, som lever med kræft, føler sig trygge ved fremtiden, og at de har mulighed for at leve et normalt liv med sygdommen i flere årtier. Vi er endnu ikke nået dertil, men med den utrolige mængde igangværende forskning kombineret med de mange nye behandlingstiltag, vi vil se i de kommende år, er jeg sikker på, det bliver muligt.

En skønne dag vil vi kunne udrydde kræft. Indtil da må vi overveje at bruge en mere fleksibel definition af, hvad ”helbredelse” er – en som fortæller os, at selvom kræften ikke er fuldstændig udryddet, vil den ikke påvirke patientens mulighed for at leve et normalt liv.

Mark McKee, M.D., executive medical director, global pharmaceutical R&D, AbbVie