Maha's historie

Maha's historie er både forfærdelig trist og helt urimelig. Desværre kan historier som hendes fortælles af millioner af mennesker. Mennesker på flugt.

Maha bevarer et dejligt smil på læben, selv når hun beretter om sine forfærdelige oplevelser og om sit alt andet end ideelle liv siden hun flygtede til Libanon i 2015. Hendes stemme er blød og lavmælt. Hendes smil er fuld af fortrøstning. Maha fortæller, at hun boede med sin mand og en teenagesøn i Kirkuk i det nordlige Irak. Hun fortæller også, at hun havde et godt liv der og boede i et luksuriøst hus med en dejlig grund. Familien ejede en succesfuld forretning og levede et meget socialt liv.

Alene på flugt

Dette fik imidlertid en meget brat ende en nat i 2014. De havde hørt i nyhederne, at IS havde erobret byen og at der var panik og forvirring overalt i byen. Maha forklarer, at de havde hørt om og kendte til IS angreb i andre byer, men på en eller anden måde troede de, at det ikke ville overgå deres by. Hun siger meget roligt, at de måske fornægtede kendsgerningerne.Under alle omstændigheder, fortæller Maha, havde de ikke lagt nogen plan eller strategi i forvejen. De blev nu tvunget til at forlade deres hjem med øjeblikkelig virkning og de pakkede nogle få vigtige ejendele i nogle få kufferter og læssede dem ind i deres bil. Hendes mand tog alle de penge, de havde og gav dem til sin kone, så hun kunne gemme dem i sin taske.

De kørte ud af byen, hvor vejene var spærret af andre køretøjer, der også prøvede at komme væk, og i et uheld brød bilen sammen. Hendes mand overtalte Maha til at stige ud af bilen og over i en anden bil og fortsætte turen til Erbil, mens deres søn forsøgte at reparere bilen. Hun nåede sikkert til Erbil tidligt næste morgen. Hun prøvede at ringe til såvel sin mands som til sin søns telefoner, men uden held. Hun var oprevet og anede ikke, hvad der var sket med dem. Timer blev til dage og dage blev til uger. Hun hørte alle mulige rygter, men det mest sandsynlige var, at hendes mand og hendes søn var blevet stoppet af IS soldater og at højst sandsynligt var blevet taget til fange og dræbt.Selv om hun har gjort flere forsøg på at finde sin familie, er det ikke lykkedes for hende at finde dem igen.

Tænker kun på sin mand og søn

Efter hun i tre måneder havde kæmpet for at komme i sikkerhed, kom hun som flygtning til Libanon. En fjern slægtning gav hende tag over hovedet i nogle måneder, indtil hun fandt et sted, hun kunne leje. Hendes økonomiske situation var i ruiner og hun var ved at miste alt håb. Hun har brugt de fleste af sine penge på lægehjælp og på medicin.Hun lider af dårligt hjerte samt af sukkersyge og har for højt blodtryk. Hun ler, mens hun fortæller, at hun er et omvandrende apotek. Hun forklarer, at hun er meget taknemmelig for den økonomiske hjælp hun får fra ADRA, men hun føler samtidigt, at hun tager imod almisser. Hun fortæller også, at hun søger efter sin familie hver dag og at hun mest af alt ønsker at blive genforenet med dem. Hun er ligeglad med den velstand hun havde tidligere, men tænker kun på sin mand og sin søn.

Sådan hjælper vi syriske flygtninge