Nyhed -

Sult

Klokken er næsten 12, men Annie og hendes 1 år gamle barnebarn har endnu ikke spist noget. De har ikke længere noget såsæd som de kan dyrke på deres jord og de har ikke penge til at købe nyt.

Det eneste de har råd til er en lille pose med saftevand, og hvis de er heldige, finder de nogle sukkerrør som de kan tygge.

Annie bor i den lille by Khoswe i Malawi. Malawi er som mange andre lande i store dele af det sydlige og østlige Afrika ramt af fødevaremangel.

I de sidste 4-5 år har landet været hårdt ramt af klimaforandringer med både lange tørkeperioder og voldsomme oversvømmelser. Det har været altødelæggende for store dele af landbruget, hvilket har fået priserne på fødevarer til at stige voldsomt.I dag koster en pose med 15 kilo majs op til 73 % mere end normalt…meget mere end hvad Annie har råd til.

Ca. 3 mio. mennesker er ramt af katastrofen, og der er et akut behov for hjælp. 

Malawi oplever for første gang i et årti, at man ikke kan producere tilstrækkeligt majs Den sydlige del af landet er hårdest ramt af den langvarige tørkeperiode. At majsproduktionen blev ramt af tørken på det tidspunkt i dyrkningsforløbet, hvor majsplanten er mest udsat, har kun gjort skaden større.

Med assistance fra World Food Program (WFP), når ADRA Malawi ud til 21.932 husstande i Phalombe og 8.948 husstande i Mulanje. Både Phalombe og Mulanje er i den sydlige del af Malawi. Desuden uddeler ADRA Malawi fødevarehjælp til 1.000 husstande i Phalombe under WFPs Food for Asset Program, hvilket fortsætter til august 2016. Hver husstand vil modtage en pakke med 50 kg majs, 10 kg korn, 6 kg soja-blanding og to liter madolie.

sms ADRA til 1414. Så hjælper du med 50 kr.

Emner

  • Kriser, optræk

Kategorier

  • malawi
  • el niño
  • tørke
  • klima

Relateret materiale