Skip to content
Big Easy Motors - fordi vi elsker biler!

News -

Big Easy Motors - fordi vi elsker biler!

Charles Handler forvandler skrotbunker til flotte renoverede biler i HISTORY's nye serie Big Easy Motors, som har premiere torsdag d. 13. april. Han gennemtrevler Louisiana for at finde klassiske biler og investerer sine penge i at restaurere og sælge dem til højeste byder. Men er der nogen, der vil købe? Og hvor meget er de villige til at betale?

Charles har talent for at se guld, hvor andre ser rust og forfald. De klassiske biler - fra en Chevy Bel Air fra '57 til en Shelby Mustang GT fra '67 - kan sælges på auktion for over 50.000 dollars, så der er store penge at tjene. Men hvis han investerer mange timers hårdt arbejde og bilen ikke opnår den forventede pris, risikerer han at ende med et stort rundt nul. Så kan det virkelig betale sig at bringe køretøjerne tilbage til deres tidligere storhed? For Charles er der ingen tvivl!

Sammen med sin ven og forretningspartner Trey Hansen ejer Charles The Bomb Factory i New Orleans - byen der også er kendt som "The Big Easy". Hans kærlighed til klassiske biler opstod allerede i en meget ung alder. Faktisk påstår han, at hans første ord var "hjul". Efter at være flyttet til Louisiana fra sin hjemby i Tennessee for at få en doktorgrad i erhvervspsykologi, faldt Charles pladask for New Orleans' charme og endte med at slå sig ned i byen permanent.

Trey er hjernen bag al mekanikken samt medejer af The Bomb Factory sammen med Charles. De mødte hinanden i 2002, da Charles så Trey i gang med at arbejde på en bil i en baghave. De blev hurtigt venner og tilbragte hver weekend med at restaurere biler. I 2009 lukkede værkstedet, hvor Trey arbejdede, og duoen besluttede sig for at gøre deres hobby til en forretning.

Det farverige team i The Bomb Factory tæller også altmuligmanden Benny og værkstedets to mekanikere Chris og Devin - som alle har en ægte passion for biler og elsker et godt grin!

Big Easy Motors har premiere skærtorsdag d. 13. april kl. 21 på HISTORY.

Related links

Topics

Categories

Bringing human stories to life!

A+E Networks UK er et programselskab med en portefølje af banebrydende faktuelle underholdningskanaler af høj kvalitet, som i Norden omfatter The HISTORY Channel, The HISTORY Channel HD, HISTORY2 og HISTORY2 HD. Kanalerne sender døgnet rundt, og alle programmer har danske undertekster. Selskabet, som er et joint-venture mellem amerikanske A+E Networks og britiske Sky, har kanaler i næsten 100 lande på tværs af Storbritannien, Skandinavien, Benelux, Øst- og Mellemeuropa, Afrika og Mellemøsten.

A+E Networks
1 Queen Caroline Street
W6 9DZ London
United Kingdom
Visit our other newsrooms