Skip to content
Stor portrætserie om general Patton på H2®

News -

Stor portrætserie om general Patton på H2®

En af 2. verdenskrigs mest kontroversielle hærførere, general George S. Patton, er omdrejningspunkt i en 10-delt dokumentarserie, som har premiere på H2® d. 28. marts. Ved hjælp af avanceret computeranimation, arkivmateriale og interviews tegner Patton 360 et detaljeret billede af den komplekse, farverige og stålsatte militærlegende.

“Krig er den ultimative form for konkurrence, et menneske kan deltage i. Den bringer alt det gode frem og fjerner enhver tryghed. I krig er alle mænd bange. Kujonen er ham, der lader frygten vinde over pligtfølelsen. Ansvarlighed er essensen af manddom.” - George S. Patton

George Patton spillede en afgørende rolle i de allieredes store fremmarch mod Tyskland efter D-dag. Men han var også en kontroversiel skikkelse under det meste af 2. verdenskrig pga. sin flamboyante stil, åbenmundethed, kompromisløse standarder og aggressive kampstrategi. 

Nu blænder H2 op for en dybdeborende serie om Patton - en af USA's mest berømte og højest dekorerede hærgeneraler. Patton 360 er en blanding af computerskabte kampscener, interviews med historikere og mænd, der kæmpede under hans kommando, samt analyser fra nutidens militæreksperter. Serien tegner et dramatisk 360-graders portræt af den enestående strategi og det unikke lederskab, der gjorde Patton i stand til at bremse nazisterne under 2. verdenskrig.

Seerne kommer helt tæt på de vigtigste slag, der blev udkæmpet af Patton i Nordafrika, på Sicilien og i resten af Europa - og serien fortæller den fantastiske historie om mennesket og militærmanden, der blandt sine tropper gik under navnet Old Blood and Guts.

George Patton omkom efter en bilulykke i Tyskland i december 1945, 60 år gammel.

Patton 360 sendes på H2 lørdage kl. 21.00 fra d. 28. marts.


AFSNIT

1. Blood and Guts (28. marts)

2. Rommel's Last Stand (4. april)

3. Baptism of Blood (11. april)

4. Rogue General (18. april)

5. American Blitzkrieg (25. april)

6. Leading the Charge (2. maj)

7. On Hitler's Doorstep (9. maj)

8. Siege Warfare (16. maj)

9. Battle of the Bulge (23. maj)

10. Crushing the Third Reich (30. maj)

Topics

Categories

Bringing human stories to life!

A+E Networks UK er et programselskab med en portefølje af banebrydende faktuelle underholdningskanaler af høj kvalitet, som i Norden omfatter The HISTORY Channel, The HISTORY Channel HD, HISTORY2 og HISTORY2 HD. Kanalerne sender døgnet rundt, og alle programmer har danske undertekster. Selskabet, som er et joint-venture mellem amerikanske A+E Networks og britiske Sky, har kanaler i næsten 100 lande på tværs af Storbritannien, Skandinavien, Benelux, Øst- og Mellemeuropa, Afrika og Mellemøsten.

A+E Networks
1 Queen Caroline Street
W6 9DZ London
United Kingdom
Visit our other newsrooms