Pressemeddelelse -

Andrew vandt 100.000,- at rejse for

Den store konkurrence "Rejsevenner" er afsluttet. Juryen har læst, diskuteret, vurderet og re-vurderet og ikke mindst drømt sig væk i løbet af processen! Der blev læst tusindvis av rejseforslag, 60 gik til semifinale, 9 til den endelige finale og til sidst fandt vi en vinder...

Andrew Silverwood kommer os til møde med et stort smil i ansigtet da vi mødes med ham i Gøteborg - og det har han gode grunde til. Han er nemlig vinderen af de 100.000,- at rejse for i den måske største konkurrence rejsebranchen har gennemfør i Skandinavien. Temaet og udfordringen var denne: "Beskriv hvordan du ville bruge 100.000,- at rejse for, hvem du ville invitere med på rejsen og ikke mindst hvad I skulle opleve undervejs".

"Jeg kan stadig ikke helt tro det er sandt" siger Andrew. "Jeg blev helt paf når mobilen ringede og fik beskeden, og havde bare mest lyst til at give manden i den anden ende en kæmpe krammer". Andrew var på vej til børnehaven da han fik beskeden og det uventede opkald. "Jeg som aldrig vinder noget som helst! Det er min kæreste, der plejer at være den heldige, men måske hjalp det at hun sad ved siden af mig da jeg sendte vores bidrag til solfaktor.dk".

Vi fik tusindvis af forslag, fortæller Torbjørn Larsson-Fremberg fra solfaktor.dk. "Det var lidt af en opgave at kigge dem allesammen igennem. Mange drømmer om paradisstrande langt væk, men Australien er også populært, og af storbyer er New York den by mange drømmer om at rejse til. Vi blev overraskede over at så mange drømmer om forholdsvis kendte destinationer – det er måske netop derfor de er så kendte: de tilbyder fine oplevelser. Thailand er det land flest drømmer om at rejse til, men både Gran Canaria, Tenerife og Mallorca er med på top-ti listen - dog med et ekstra luksus-twist: 100.000,- er trods alt en del penge."

Andrew beskrev sin rejse på denne måde:
"Vi vil surfe på verdens bedste bølger på Bali, som er et paradis for surfing. Vi skal besøge Monkey Forest ved kunstnerbyen Ubud. Vi vil opleve Balis kultur og se de fantastiske templer. Vi skal gå den lange tur på fire timer op til vandfaldet ved Sekumpul og nyde naturen undervejs".

Med på rejsen skal: Andrew (33) som er kæreste med Cecilia (28) og de to børn Koda og Sunny, vennerne Malin (31) og Bertil (33) og Cecilias forældre Marita (53) og Joakim (50). Vi mødte næsten hele gruppen i Gøteborg, hvor Andrew og Cecilia bor. "Jeg skal dyrke yoga i Ubud" siger Cecilia mor Marita og smiler. "Børnene skal også med ud at surfe på nogle helt små bølger!" "Jeg tager klatreskoene med - jeg ved der er nogle gode muligheder på Bali" siger Andrew".

Første gang Andrew (som oprindeligt er fra England) mødte Cecilia var i løbet af en backpacker-rejse til Australien. De arbejdede sammen på en vingård for at tjene lidt ekstra penge. "Jeg syntes den der svenske pige snakkede alt alt for meget" husker Andrew. "Kunne hun ikke bare være lidt stille i et minut eller to, så jeg kunne nyde roen i den flotte natur". Cecilia syntes heller ikke, at den ret stille unge mand fra England var noget særligt, så det var først meget senere, da de efter nogle uger mødtes tilfældigt på en strand, at tingene klikkede og de fandt sammen. Det er nu syv år og to børn siden. Andrew flyttede til Gøteborg, han har lært svensk, snakker måske lidt mere og det gør Cecilia bestemt da stadig!

"Hvornår skal I rejse, og hvor længe skal I være væk?" spørger vi.

"Jeg vil gerne være ude i så lang tid som muligt" siger Andrew. "Jeg tænker, vi skal prøve at bo ret billigt, fordi så kan vi være ude i et par måneder - nyde livet!"

Cecilias mor Marita kommer med en kommentar: "Men jeg har jo mit nye job at tænke på! 2-3 uger kan jeg være ude, men måske kunne vi....."

Gruppen diskuterer den kommende rejse, og det er der vi siger farvel og tager hjem til Danmark igen. Men stor tillykke herfra! Vi kommer følge gruppens eventyr via sociala medier, og glæder os næsten lige så meget til rejsen som de gør....

Emner

  • Turisme

Flyrejser, charter, storbyrejser, hotel, billeje, afbudsrejser - afbudsrejser.dk er søgemaskinen, der finder de bedste tilbud fra Danmarks og Skandinaviens rejsearrangører. Bare i Danmark finder brugeren rejser fra 15 charterselskaber og rejsearrangører, flybilletter fra alle luftfartselskaber der findes, i princip alle hoteller der kan bestilles online i hele verden - og det samme gælder for billeje. Her finder brugeren de bedste tilbud, alt serveret i et brugervenligt design som er nemt at gå til.

Bag afbudsrejser.dk står REISEGIGANTEN AS, et af Skandinaviens store rejseselskaber. Selskabet blev etableret i 2000, og ejer i dag stærke varemærker i fire lande. De mest kendte er destination.se, restplass.no, sistaminuten.se og afbudsrejser.dk. I tillæg til søgetjenesterne har selskabet sin egen turoperatørvirksomhed, med aktiviteter i Norge, Danmark, Polen og Sverige.

REISEGIGANTEN AS har sit hovedkontor i Oslo, hvor der arbejder lige knap 50 personer.

Kontakt

Fredrik Kinnunen

Pressekontakt Repræsentant for Reisegiganten i Danmark Content & PR +4527290720

Ruth Elin Simonsen

Pressekontakt Informationsansvarlig Rejsetrends, analyse +4790551193