Pressemeddelelse -

Kom og byg dit eget pallemøbel 15/6-2017

Pallemøbler
Pallemøbler er populære og har netop det rustikke udtryk, der gør, at det passer ind i manges indretning – både indendørs, og i høj grad også i haven.

På workshoppen får du inspiration samt lejlighed til at bygge din helt egen stol, et bord eller andet, som du kan tage i brug med det samme derhjemme. På workshoppen får vi gode råd af en tømrer, og to handymænd vil gå til hånde undervejs.

Hos AffaldPlus holder vi workshops nogle gange om året. Vores workshops drejer sig altid om genbrug og om at gi' ting nyt liv. Det kan være alt fra at restaurere gamle møbler til fx at lave julepynt og udklædningstøj. Denne gang sætter vi fokus på at bygge møbler af paller.

Medbring dit eget værktøj
Vi har enkelte paller, lidt værktøj og strøm til rådighed. Men du må gerne medbringe dit eget værktøj som fx skruemaskine, skruer i forskellige længder, en tommestok samt en vaterpas. Har du paller hjemme, må du også meget gerne medbringe dem. Alternativt kan paller købes på workshoppen for 30 kr./15 kr. pr. stk. afhængig af type.

Gratis - men du skal nok være hurtig
Det er gratis at deltage, og du tilmelder dig via mail til bro@affaldplus.dk. Vi har plads til maks. 20 deltagere. Tilmelding sker efter ”først-til-mølle”-princippet - men skynd dig, vores workshops plejer at være populære.

Større børn er også velkomne, hvis de er sammen med en voksen.

Hvor, hvornår og hvordan?
Workshoppen finder sted torsdag d. 15. juni 2017 kl. 17.00 - 21.00 bag ved PlusButikken, Elektrovej 2 i Næstved. Bliver det regnvejr, har vi også lokaler indendørs.

Medbring gerne en trailer eller en stor vogn, så du kan tage dit møbel med hjem.  

Under arrangementet serverer vi kaffe, the, vand og en sandwich

Tilmelding på e-mail til bro@affaldplus.dk. Husk, at oplyse din e-mail og gerne telefonnummer. Når du er tilmeldt, modtager du en bekræftelse fra os og senere en mail med flere praktiske oplysninger.

Har du spørgsmål om workshoppen, kan du kontakte Birgitte Rosenkilde på: bro@affaldplus.dk.

Venlig hilsen AffaldPlus

Emner

  • Miljø, energi

AffaldPlus er affaldsselskab for Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg Kommuner.

Vi skal sikre et rent miljø på affaldsområdet, og vores opgave er at modtage og behandle affaldet fra områdets 300.000 borgere og 30.000 virksomheder.

Affald er i dag en vigtig og værdifuld ressource, og vi arbejder for, at den udnyttes bedst muligt.

I AffaldPlus glæder vi os over at arbejde for områdets borgere og virksomheder i tæt samarbejde med kommunerne.

Kontakt

Katja de May Weber

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Kampagner, sociale medier, web 55750848

Niels Damgaard

Pressekontakt Kommuneservice- og kommunikationschef Interessevaretagelse 4054 5174

Relaterede events