Pressemeddelelse -

Kom på besøg i affaldets verden

Hver torsdag fra og med uge 27 til og med uge 32 kan alle interesserede komme på en guidet tur i Formidlingscenter YderZonen.

Turen inkluderer en rundvisning på Næstved Affaldsenergianlæg samt aktiviteter i formidlingscenteret.

Alle interesserede fra 8 år og opefter kan være med. Dog skal vi gøre opmærksom på, at rundvisningen på anlægget inkluderer cirka 3.000 skridt og en del trapper.

På Næstved Affaldsenergianlæg ser vi, hvordan det affald, vi smed ud i går, bliver til energi i dag.

I YderZonen skal vi opleve forskellige sjove og lærerige affaldsaktiviteter. Fx er der en dyst i affaldssortering og en spændende opdagelsesrejse i tid – helt tilbage til fortidens affald.

Hvor: YderZonen, Elektrovej 2 i Næstved (overfor søen).
Hvornår: Hver torsdag i ugerne 27 – 32 (inkl.).
Vi starter kl.11.00 og slutter ca. kl.13.00.

Det er gratis at deltage, og det kræver ingen tilmelding - bare mød op! Vi tilpasser turen til den målgruppe, der møder frem.

For flere oplysninger om aktiviteterne kan ekspeditionsleder Alis Graversen eller Lars Bonde kontaktes på telefon 5575 0874 / 5575 0822.

Emner

  • Miljø, energi

AffaldPlus er affaldsselskab for Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg Kommuner.

Vi skal sikre et rent miljø på affaldsområdet, og vores opgave er at modtage og behandle affaldet fra områdets 300.000 borgere og 30.000 virksomheder.

Affald er i dag en vigtig og værdifuld ressource, og vi arbejder for, at den udnyttes bedst muligt.

I AffaldPlus glæder vi os over at arbejde for områdets borgere og virksomheder i tæt samarbejde med kommunerne.

Kontakt

Katja de May Weber

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Kampagner, sociale medier, web 55750848

Niels Damgaard

Pressekontakt Kommuneservice- og kommunikationschef Interessevaretagelse 4054 5174

Relateret materiale