Pressemeddelelse -

Harvey har vokseværk

Harvey har siden lanceringen i 2015 været et stort hit, og nu udvides serien endnu en gang med flere stilfulde sager til borddækningen.

aida udvider nu den populære Harvey serie, der med sit karakteristiske mønster inspireret af facetslebne krystalglas leder tankerne mod svundne tider. Som noget nyt byder serien nu også på en elegant etagere samt champagne skål og ølkrus.

Harvey etagere

Den nye Harvey etagere i to etager er et elegant indslag på kagebordet. Her kan fine små kager præsenteres på smukkeste vis, og med den praktiske ring i toppen er det nemt at bære kagerne fra køkkenet ind på bordet. Den stilfulde etagere vækker minder om bedstemors smagfulde kagebord men matcher samtidig den mere moderne skandinaviske borddækning.

Vejledende pris: 199,- DKK.

Harvey champagne skål

Det karakteristiske Harvey mønster inspireret af facetslebne krystalglas kommer virkelig til sin ret på den nye Harvey champagne skål. De fine glas oser af elegance og god stil men passer samtidig perfekt til den stilrene nordiske borddækning. Udover servering af champagne er champagne skålen desuden et oplagt valg til anretning af skønne desserter.

Vejledende pris: 99,- DKK for 4 stk.

Harvey ølkrus

Det flotte Harvey ølkrus gør det til en elegant affære at servere et krus koldt øl. Kruset har et stilfuldt og behageligt design med et godt greb, og det karakteristiske Harvey mønster inspireret af facetslebne krystalglas leder tankerne mod 50'ernes elegante men maskuline miljøer. Kruset er designet til øl men er også særdeles velegnet til servering af lækre, farverige smoothies.

Vejledende pris: 99,- DKK for 2 stk.

Modsat ægte krystalglas kan Harvey serien sagtens klare en tur i opvaskemaskinen, en klar fordel når der skal ryddes af og vaskes op efter en hyggelig aften.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • kagefad
  • etagere
  • øl
  • ølkrus
  • champagne
  • krystalglas
  • nordisk
  • karaffel
  • kande
  • glas
  • skåle
  • drinks
  • krystal
  • livsstil
  • klassisk
  • indretning
  • design
  • aida

Aida dækker det daglige bord med porcelæn, glasvarer, bestik, køkkenredskaber og gaveartikler i et funktionelt design og høj kvalitet til overkommelige priser

Kontakt

Anna Margrethe Meier-Larsen

Pressekontakt Marketingchef +45 5338 1473