Nyhed -

Stigende optimisme blandt forbrugerne

Forbrugertilliden steg til 7,1 i juni fra 5,8 i maj. Der er fortsat tale om stigende optimisme blandt de danske forbrugere, da forbrugertilliden ligger godt over gennemsnittet for 2016.

Forbrugerne mener selv at både deres egen økonomi, og dansk økonomi, i dag er bedre end for et år siden. Forbrugerne tror også på at ledigheden skal falde yderligere, og forventer derfor også en forbedring af dansk økonomi såvel som deres egen, over de næste 12 måneder.

Vi forventer derfor, at privatforbruget vil være en væsentlig drivkraft for væksten i år. Det understøttes af fremgang i beskæftigelse, stigende reallønninger og boligpriser der samlet set giver danskerne flere penge på lommen. Dertil kommer de lave renter, hvilket også øger forbrugernes muligheder.

Emner

  • Økonomi, finans

Kontakt

Signe Roed-Frederiksen

Cheføkonom 24 90 14 10