Pressemeddelelse -

Eksklusiv 13.5 sundhedsanprisning på BENEO inulin

Fødevareproducenter, som anvender Orafti® inulin, har mulighed for at anprise produktet for at have en gavnlig effekt på fordøjelsessystemet.

Med virkning pr. 1. januar 2016 kan BENEO ifølge EU Reg. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, artikel 13.5, sundhedsanprise deres Orafi® inulin, der er fremstillet af cikorierod, og som fremmer en sund fordøjelse(1). Den officielle formulering for sundhedsanprisningen er ”chicory inulin contributes to normal bowel function by increasing stool frequency”. Ved at anvende Orafti® inulin i forskellige fødevarer og benytte sundhedsanprisningen kan producenterne hjælpe forbrugerne til at forstå og drage fordel af den positive effekt, som cikorie-inulin har på tarmfunktionen.

Foruden 13.5 sundhedsanprisningen er der også mulighed for at anvende mere generelle sundhedsanbefalinger under artikel 10.3. Disse omfatter bl.a. “chicory inulin promotes digestive health” og “chicory root fibre supports a healthy and balanced digestive system”. Producenter, der ønsker at benytte sundhedsanprisningerne, skal være opmærksomme på, at den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 12 gram Orafti® inulin, og at forbrugeren skal informeres herom. Den totale mængde på 12 gram pr. dag kan opdeles i flere portioner i løbet af dagen.

Forskningen bag sundhedsanprisningen, som blev positivt evalueret af European Food Safety Authority (EFSA), inkluderer seks humane studier, der overbevisende har dokumenteret, at indtag af Orafti® Inulin øger afføringsfrekvensen og derved forbedrer fordøjelsessystemets sundhed. Studier med et samlet indtag på 12 gram Orafti® inulin pr. dag viste signifikante resultater.

Bevillingen af sundhedsanprisningen bekræfter, at BENEO’s prebiotiske inulin-fiber bidrager til en normal tarmfunktion ved at øge afføringsfrekvensen uden at udløse diarré. Dette er muligt, fordi inulin passerer ufordøjet igennem tyndtarmen og bliver fuldt fordøjet i tyktarmen. For mange mennesker betyder et mere optimalt fiberindtag en forbedret tarmfunktion og giver en mærkbar forbedring af mave-tarm-sundheden og det generelle velbefindende: Faktisk spiser næsten 3 ud af 4 europæiske forbrugere produkter, som fremmer fordøjelsessystemets sundhed, fordi de føler, at det er godt for deres generelle sundhed(2) .

For nærmere information om Orafti® inulin kontakt Kristian Hansen kh@alsiano.com tlf. 22 70 10 03 eller Michael Telsing mt@alsiano.com tlf 40 73 84 41.

---

(1) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32015R2314&qid=1450113112441&from=EN

(2) BENEO’s digestive health research, 2015

Related links

Emner

  • Fødevare, fødevareteknologi

Kategorier

  • inulin
  • beneo
  • alsiano
  • orafti
  • fiber
  • sund fordøjelse
  • sundhed
  • sundhedsanprisning
  • prebiotisk
  • kostfiber
  • cikorierod

Alsiano er innovative ingrediensløsninger baseret på mere end 55 års erfaring med ingredienser og råvarer. Bag os har vi nogle af verdens førende producenter af innovative ingredienser til bl.a. fødevarer, farma, helsekost og kosmetik.Vi betjener desuden en lang række andre industrier i Norden.

Alsianos datterselskab, Mountainfield, arbejder indenfor fødevarebranchen med import, salg og distribution af fødevarer og ingredienser til den danske dagligvarehandel. Mountainfield arbejder med et antal varemærker, heriblandt Edgy Veggie, et grønt alternativ til kød baseret på hvede og Smutties frugtsnacks fremstillet af 100% frugt.

Kontakt

Dorthe Andersson

Pressekontakt Marketingkoordinator Alsiano, Mountainfield 45828222