Gå til indhold
Arla og Disney Nordic indgår samarbejde om sundere madvaner til børnefamilier

Pressemeddelelse -

Arla og Disney Nordic indgår samarbejde om sundere madvaner til børnefamilier

Arla Danmark offentliggør et nyt samarbejde med underholdningsvirksomheden Walt Disney Company Nordic. Som led i samarbejdet præsenteres nye produkter til efteråret. Målet er at opnå en tredjedel af markedsandele hos børnefamilier frem mod 2020.

Anders And, Fedtmule og Mickey Mouse tager et stop på mælkevejen. Arla Danmark indgår nemlig samarbejde med den underholdningsvirksomhed Walt Disney Company Nordic. Samarbejdet med Disney er i første omgang fokuseret på børnefamilier, hvor Disneys særlige profil skal hjælpe Arla med at indfri ambitionerne om at tillære bedre madvaner til den næste generation af forbrugere:

”Vi er meget stolte over at kunne præsentere et samarbejde med en så traditionsrig spiller på det internationale marked som Disney,” lyder det fra landedirektør i Arla Danmark, Jakob B. Knudsen, som uddyber:

”Grundstene til sunde madvaner, der holder resten af livet, bliver skabt i familien og i de nære relationer. Sammen med Disney vil vi gerne gøre det lettere for de danske børnefamilier at træffe de sunde valg, når der eksempelvis skal smørres madpakker til skolen. Vores mål er at inspirere til sundere fødevarevalg uden løftede pegefingre.”

I første omgang vil danskerne se samarbejdet udfoldet til efteråret. Her lancerer parterne en produktserie målrettet travle familier og forældre, der savner gode alternativer til madpakken. Arlas ambition er at opnå en tredjedel af markedsandelene blandt produkter på køl, der er målrettet børnefamilier inden udgangen af 2020.

Madpakker får et sundhedsboost

Potentialet er til at føle på, da tal fra Landbrug & Fødevarer viser, at familier med børn i alderen 7-12 år i snit smører i snit mere end 13 madpakker om ugen – eller op mod 670 madpakker hvert år for én enkelt familie. Herudover viser en markedsundersøgelse fra analysefirmaet AIM Create, at fire ud af ti af forældre, der har oplevet, at deres børn har fået en længere skoledag med den nye reform, også har oplevet, at det har betydet en ændring i deres børns madpakker.

”Forældre fortæller os, at Disney samler hele familien om fælles historier. Hvis vores univers samtidig kan være med til at give familier et skub til nogle sundere valg i hverdagen, kan vi kun bakke op om det. Vi er meget glade for at være indgået i samarbejde med Arla, som er et af verdens stærkeste mejeribrands. Med det nye samarbejde bidrager vi i Disney med magien og det sjove, mens Arla bidrager med de gode råvarer og innovationskraften til at udvikle tiltag, der kan komme børnefamilierne til gode,” siger Casper Bjørner, adm. dir. for The Walt Disney Company Nordic, som suppleres af Jakob B. Knudsen:

”Vi er overbeviste om, at vi i fællesskab med Disney vil sætte nye standarder for samarbejder inden for lødigere alternativer til børnefamilier. Og vi ser frem til, at vi er klar til at dele de første erfaringer med omverdenen.”

De første produkter vil blive præsenteres i uge 36 under navnet Arla Kids.

Læs mere her: www.arla.dk/bedremadvaner

Emner


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 12.700 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxemburg. Arla Foods er en af de stærkeste aktører i den internationale mejeriverden, med et bredt sortiment af mejeriprodukter af højeste kvalitet. Velkendte mærker som Lurpak® og Castello® hører til Arla familien. Arla Foods er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum