A-kasse: Fjern LO og DA fra beskæftigelsesråd

LO og DA har udpeget repræsentanter til de tværgående regionale beskæftigelsesråd, der efter beskæftigelsesreformen erstatter de lokale beskæftigelsesråd. Men den tværfaglige a-kasse Ase protesterer og foreslår, at de gamle organisationers rolle nedtones kraftigt til fordel for blandt andet ledige, virksomheder og erfarne jobkonsulenter.

”Når man har forsøgt at tænke forfra på beskæftigelsesområdet, er det forkert at besætte beskæftigelsesrådene ud fra en plejer-tankegang. Vi skal se på, hvad der er behov for at få løst, og så skal vi nedsætte rådene, så de kan løse det. Her gør de gamle traditioner, man nu er i fuld gang med at videreføre, ikke meget gavn”, siger Ases direktør, Karsten Mølgaard Jensen.

Ledige kan fange systemets mislyde
A-kassen fremhæver de mange sager, hvor ledige er blevet udsat for meningsløse samtaler og mærkelige kurser som et eksempel på, at hvilken gavn man vil få af mere direkte inddragelse af de personer, der til daglig er i direkte kontakt med beskæftigelsessystemet.

”Vi skal erstatte organisationspolitikere, som har et mangefold af andre interesser end ledighedsbekæmpelse, med folk, der sidder helt tæt på det, der sker i dagligdagen. Hvis vi lytter til jobkonsulenten og den ledige, vil vi langt hurtigere kunne fange og tilrette forretningsgange, som er dyre for samfundet og ikke har effekt på jobindsatsen”, siger Karsten Mølgaard Jensen.

Brug pengene klogt
Fra Ases side fremhæver man desuden, at de nye råd stort set ikke får penge med sig, og at det også i det lys giver mening at designe dem på en anden måde.

”Der bliver alligevel ikke mange penge, organisationspolitikerne fra LO og DA kan sidde og fordele i mellem sig til forskellige projekter. Også af den grund er det et langt mere evaluerende organ, der er behov for. Rådene skal fungere som evaluerings-workshops, der løbende sikrer, at skatteborgernes penge bruges klogt, og at de ledige ikke trækkes rundt i manegen uden mål og med”, siger Karsten Mølgaard Jensen.

Kort om baggrunden

• Som en del af beskæftigelsesreformen er det vedtaget at oprette en række Regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) som afløser for de lokale beskæftigelsesråd (LBR) og de hidtidige regionale beskæftigelsesråd (RB)
• RAR skal koordinere, evaluere og tilpasse aktiviteter mellem aktørerne i indsatsen
  Økonomisk medfølger blot en mindre uddannelsespulje.
• Rådene har ikke egentlig beslutningskompetence
• Tre nye regionale afdelinger af STAR sekretariatsbetjener de nye råd
• Der er lagt op til en fordeling af pladser i de nye råd efter traditionel model (organisationer, politikere, virksomheder)

Hovedpunkter i Ases forslag til en ny model

• RAR bør nedsættes og drives med udgangspunkt i de lediges og i virksomhedernes konkrete behov snarere end med udgangspunkt i traditionelle mønstre fra tidligere, lignende råd
• RAR skal kunne bidrage med en effektiv, kritisk kontrol/evaluering af aktører og processer i indsatsen samt give systemets dagligdags praksis et løbende ”reality tjek”, der kan bruges i justering både overordnet og på detaljeplan
• Ase mener, at dette vil kræve en fordomsfri ændring af den traditionelle måde at nedsætte og drive et råd på, som gør op med den klassiske parts-tankegang, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere er repræsenteret via en fast gruppe af organisationer. I stedet skal bl.a. ledige, jobcenterkonsulenter, a-kassekonsulenter, virksomheder/HR-afdelinger og eksperter udgøre kernen i rådene
• På samme vis skal systemets aktører, a-kasser og jobcentre, være repræsenteret ved de konsulenter, der har den daglige kontakt med ledige frem for eksempelvis chefniveauet fra samme aktørers sekretariater
• Ud over de nævnte skal der være repræsentanter for håndfast dokumentation og viden i form af statistikere/forskere etc. 
• Rådene skal frem for at være beslutningsmøder afvikles som workshops, som giver konkrete, håndfaste, brugbare og let formidlede resultater
• Der skal laves en stram opgavebeskrivelse for rådene, som er med til at sikre, at de holder sig på sporet
• Arbejdsmarkedets organisationer skal inddrages på overordnet niveau, bl.a. på årlige konferencer