Pressemeddelelse -

ASICS lancerer terrænskoen GEL-FujiRado med Boa

Sportsbrandet ASICS er kendt for sine performanceprodukter og har nu lanceret sin seneste terrænløbesko, GEL-FujiRado. Skoen er designet med fokus på terrænløbere og er udstyret med en række teknologier og er for eksempel den første præstationssko fra ASICS med det mikrojusterbare Boa-system.

Boa-systemet sikrer en tryg og komfortabel pasform, som er tilpasset den enkelte løber og giver øget stabilitet og en mere effektiv skridtafvikling. Efter mere end to års samarbejde og udvikling er GEL-FujiRado nu klar til at indtage terrænet.

“Teknologi og innovation er helt centrale for ASICS-brandet, og vi leder altid efter nye måder at forbedre vores terrænsko på, så løberne kan være et skridt foran konkurrenterne”, udtalte Gerard Klein, som er Senior General Manager for Global Performance Running Footwear Division hos ASICS Corporation. “Denne type løbere udsættes for det mest krævende terræn og vejr, og vi ønskede at skabe en sko, som hurtigt kan justeres, uden at det går ud over løbetiderne.”

Fart og sikkerhed
GEL-FujiRado har symmetriske langsgående og tværgående paneler og ekstra greb i hælen, som støtter på op- og nedstigninger i terrænet. MONO-SOCK-overdelen, snørebåndssikringen, de grove knopper på ydersålen og den forstærkede tåkappe giver løbere optimale forudsætninger for at klare sig gennem udfordrende terræn.

Skræddersyet pasform og komfort
GEL-FujiRado er udstyret med Boa-system, som gør løbere i stand til at foretage mikrojusteringer af pasformen og giver dem fuld kontrol ude i terrænet. Hver gang Boa-knappen drejes én omgang, spændes skoen 1 millimeter, så man hurtigt kan foretage justeringer i farten. Lavfriktionsdesignet sikrer en ensartet lukning, som reducerer antallet af trykpunkter og øger komforten. Terrænskoen har desuden ASICS’ SpEVA-mellemsål, som giver øget opspring.

Boa-systemet
GEL-FujiRado har et fuldt integreret Boa-system, som består af tre indbyggede dele: drejeknap, snørebånd og glidespænder. Det lette og slidstærke system er designet til terræn og konstrueret til at kunne holde til vand og mudder.

“Boa er glade for at kunne samarbejde med ASICS om GEL-FujiRado og hjælpe ASICS-løbere med at opnå endnu bedre resultater”, udtalte Chuck Mason, som er Chief Commercial Officer hos Boa Technology Inc. “Boa-systemet gør løberen i stand til at dreje sig til den helt rigtige pasform, som fastholdes kilometer efter kilometer.”

GEL-FujiRado har en vejledende udsalgspris på 1200 kroner og kan købes på asics.dk, i udvalgte løbebutikker samt i netbutikker.

Læs mere om ASICS på: http://www.asics.com



Om Boa
Boa Technology Inc. står bag det revolutionerende, prisbelønnede Boa-system, hvis luknings- og justeringsmuligheder er skabt til gode præstationer. Det patenterede Boa-system findes i produkter inden for kategorierne golf, atletik, friluftsliv, vintersport, cykling, arbejdssko og medicinsk udstyr og består af tre centrale dele: en mikrojusteringsknap, superlette snørebånd og glidespænder med lav friktion. Hver eneste ny konfiguration er specialudviklet til at optimere pasformen og levere præcision, justerbarhed og kontrol, og derfor er Boa-systemets knapper og snørebånd omfattet af Boa-garantien. 

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Anima Sana In Corpore Sano betyder “En sund sjæl i et sundt legeme” og er et gammelt latinsk ordsprog, som akronymet ASICS udspringer af, og det fundament, som brandet stadig hviler på. Virksomheden blev grundlagt af Kihachiro Onitsuka for mere end 60 år siden og er i dag en af de førende designere og producenter af løbesko og andet fodtøj, beklædning og tilbehør til sportsudøvere. Du kan læse mere på www.asics.com

Kontakt

Camilla Olsson

Pressekontakt Communications Executive

Relateret materiale