Pressemeddelelse -

ASICS SÆTTER VERDEN I BEVÆGELSE MED LANCERINGEN AF SIT VIGTIGSTE MARKEDSFØRINGSINITIATIV I 25 ÅR

SportsbrandetASICS løfter sløret for et nyt, globalt budskab og salgskoncept og en ny identitet baseret på en stærk, integreret brand-aktivering – deres vigtigste markedsføringsinitiativ i 25 år. Genopfriskningen lægger fra land i London og har som mål at sætte verden i bevægelse, én by ad gangen. Det er en vigtig milepæl for ASICS, når de nu sætter sig for at formidle en moderne version af den vision og filosofi, som brandet er grundlagt på, til en ny generation af forbrugere med det formål at føre folk sammen og inspirere dem til at blive sunde, glade og aktive gennem sport.

Den nye brand-identitet, som er udviklet i samarbejde med Bruce Mau Design, er ASICS' vigtigste genopfriskning af brandet, siden man i 1992 introducerede spirallogoet. Brandets kernebudskab, I MOVE ME, tager afsæt i ASICS' 70 år gamle filosofi om sammenhængen mellem et sundt sind og en sund krop, og formålet er at inspirere mennesker i alle aldre til at bevæge sig mere og nyde godt af de fysiske og mentale fordele ved motion, uanset hvilke forudsætninger de har.

Det kreative arbejde bag I MOVE ME er udviklet af Saatchi & Saatchi L.A. og afsløres over hele London den 31. juli og på stadionskiltning i forbindelse med International Association of Athletics Federations (IAAF) verdensmesterskaber 2017, hvor ASICS er officiel partner. Herefter udrulles den visuelle del internationalt. De slagkraftige visuelle elementer og det sociale indhold sætter fokus på virkelige mennesker, der viser den positive indvirkning, som motion har på deres liv.

Udrulningen sammenfalder med åbningen af ASICS' største flagskibsbutik på Regent Street i London i starten af august. I den nye butik kan kunderne for første gang opleve alle fire ASICS-brands, ASICS, ASICS Tiger, Unitsuka Tiger og Haglöfs, under samme tag.

“I løbet af de seneste 70 år har vi opbygget et stærkt brand med afsæt i et budskab, som bogstaveligt talt afspejles i vores navn, Anima Sana In Corpore Sano: et sundt sind i en sund krop. Vi er stolte over, at vi nu kan vække dette budskab til live ved hjælp af vores genopfriskede markedsføringsstrategi,” forklarer Paul Miles, som er Senior General Manager for Global Marketing Division hos ASICS Corporation. “Det her er en af vores vigtigste brandsatsninger nogensinde. Den er baseret på et inkluderende kreativt koncept, som fører brandet og vores kunder sammen på en måde, som vi aldrig har set før. Det er en strategi med et formål, som vi tror fuldt og fast på. Det er mere end bare en brandkampagne – det er en mission, som skal få folk til at dyrke motion.”

Genopfriskningen understøttes desuden af ASICS' første fuldt integrerede forbrugerrettede kampagne, som skaber en tættere kontakt mellem brandet og kunderne. #IMoveLondon er den første af mange lokale manifestationer, der indgår i I MOVE ME-initiativet. Kampagnen er baseret på lokal forskning, der har analyseret den positive indvirkning, som motion kan have på den stressende hverdag i storbyen.

IAAF-præsident Seb Coe udtaler: "IAAF's verdensmesterskaber afholdes i London den 4.-13. august, og derfor er det vigtigere end nogensinde at sætte værtsbyen i bevægelse. Vi glæder os utroligt meget til at arbejde sammen med ASICS om en kampagne, som skal opmuntre Londons indbyggere til at finde plads til motion i deres hverdag – og fortsætte længe efter verdensmesterskaberne."

#IMoveLondon-kampagnen er skabt til at inspirere Londons indbyggere til at droppe deres triste, daglige pendling og i stedet komme udenfor og bevæge sig. #IMoveLondon løber af stablen, samtidig med at byen er vært for IAAF's verdensmesterskaber og opmuntrer pendlere til at skifte togbilletterne ud med løbesko.

Kampagnen er udviklet af Edelman og inkluderer forskning, forbrugerbudskaber, sponsorater til events og sportsudøvere, mediepartnerskaber, inddragelse af influencers, sociale medier, digitalt indhold, betalte medier, CRM, et kampagnewebsite og kundeinddragelse. Programmet og oplevelserne i London bliver startskuddet til en række lokale initiativer, som i den kommende tid vil blive udrullet i byer over hele verden. Yderligere oplysninger kommer snart.

Hvis du vil vide mere om I MOVE ME, kan du besøge ASICS' websites asics.com/imovelondon og asics.com/imoveme eller følge #IMoveMe og #IMoveLondon via vores sociale kanaler. 

I Move London


Om Bruce Mau Design
Bruce Mau Design brander organisationers mission og former fremtiden for deres respektive brancher på verdensplan. Deres kunder og samarbejdspartnere omfatter Victoria and Albert Museum, GE, Unilever og mange flere. 

Om Saatchi & Saatchi L.A.
Saatchi LA er kendt for at skabe overbevisende koncepter, som tager udgangspunkt i produktfakta og kundeviden, finslibes ved hjælp af en enorm erfaring og vækkes til live af et af branchens mest kreative teams. Få mere information på www.saatchila.com.

Om Edelman
Edelman er et førende globalt marketingfirma og har mere end 5.500 medarbejdere i 65 byer over hele verden. De er den største aktør i Storbritannien og har et team bestående af 550 eksperter i brands, omdømme og digitale strategier, som skaber prisbelønnede kommunikationskampagner.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • #runthetube
  • asics
  • #imovelondon
  • #imoveme

Anima Sana In Corpore Sano betyder “En sund sjæl i et sundt legeme” og er et gammelt latinsk ordsprog, som akronymet ASICS udspringer af, og det fundament, som brandet stadig hviler på. Virksomheden blev grundlagt af Kihachiro Onitsuka for mere end 60 år siden og er i dag en af de førende designere og producenter af løbesko og andet fodtøj, beklædning og tilbehør til sportsudøvere. Du kan læse mere på www.asics.com

Kontakt

Camilla Olsson

Pressekontakt Communications Executive