Pressemeddelelse -

METARUN: DEN BEDSTE SKO TIL LANGDISTANCELØB I ASICS' HISTORIE

  • ASICS løfter sløret for fremtidens teknologi til fodtøj med sin bedste løbesko til langdistanceløb nogensinde
  • Byder på fire patenter* og fem nye teknologier
  • Sælges kun i 60.000 eksemplarer på verdensplan

For tre år siden påtog forskerne på ASICS Institute of Sport Science sig en mission med ét tydeligt mål: At skabe den bedste ASICS-løbesko til langdistanceløb som overhovedet muligt. Resultatet – MetaRun – vil blive solgt i en herre- og en damemodel i udvalgte butikker over hele verden fra den 18. november.

Præsenterer fem banebrydende nye teknologier:

FlyteFoam: ASICS’ nypatenterede, letteste og mest slidstærke mellemsål med organiske fibre, som giver en fantastisk dæmpning

AdaptTruss: Nypatenteret og revolutionerende kulstofforstærket adaptivt stabilitetssystem

Sloped DUOMAX: Mellemsål med dobbeltdensitet, som smidigt tilpasser sig efter dynamiske bevægelser

Optimeret overdel: Et enkelt lag Jacquard Mesh med en handskelignende pasform og et exoskelet i form af en udvendig MetaClutch-hælkappe med indbygget hukommelsesskum

MetaRun er designet til at give langdistanceløbere på ethvert niveau det, der skal til for at præstere optimalt fra start til slut – i én og samme løbesko. Den er konstrueret med fem nyskabende teknologier, som tilpasser sig efter den enkelte løbers behov, og dermed er ASICS' forskere gået længere end nogensinde for at maksimere de fire kerneegenskaber, der er afgørende ved løb over lange distancer. MetaRun byder på forbedringer på alle områder og bliver ASICS' nye benchmark fremover. Den inkorporerer ASICS’ letteste mellemsål, giver stabilitet, når der er behov for det, har en handskeagtig pasform og dæmpning, der absorberer ethvert stød og giver en suveræn løbeoplevelse fra første til sidste skridt.

“Som en af markedets førende aktører inden for løb er ASICS nødt til at være et skridt foran. Vi gav vores eksperter på ASICS Institute of Sport Science den udfordring, at de skulle udvikle en sko, der hæver sig over de nuværende designmæssige begrænsninger og sikrer vores succes i fremtiden. MetaRun er vores mest teknologisk avancerede sko nogensinde og er et vigtigt gennembrud for ASICS. Jeg er lykkelig over, at vores team har hævet barren yderligere og sat en ny standard for fodtøj til langdistanceløb,”udtalteMotoi Oyama, som er direktør og CEO for ASICS Corporation.

Finjusteret til at præstere optimalt – lange løbeture bliver ikke bedre
I 2013 fik doktor Tsuyoshi Nishiwaki, vicedirektør og forskningschef på ASICS Institute of Sport Science,en udfordring: At skabe den bedst mulige ASICS-sko til langdistanceløb. Han havde ingen begrænsninger og behøvede ikke at bekymre sig om tid eller omkostninger. Den eneste betingelse var, at MetaRun skulle forbedre løbeoplevelsen i forhold til det eksisterende ASICS-fodtøj på alle fire kerneområder for langdistanceløb: lav vægt, stabilitet, pasform og dæmpning. Tidligere har det ofte været sådan, at hvis man maksimerede én egenskab, gik det ud over en anden.

Doktor Nishiwaki og hans team finjusterede hver eneste detalje for at optimere skoens egenskaber – fra den egenudviklede mellemsål til den nøjagtige placering af X-GEL'en. Man startede med den kemiske sammensætning og arbejdede sig opad derfra ved hjælp af udstyr og eksperter af ypperste karat, og krævende test førte til opdagelsen af nye materialer og fem nyskabende teknologier, inden de omsider nåede deres mål.

MetaRun er perfekt afstemt i forhold til alle egenskaber og leverer præstationsmæssige fordele, der aldrig tidligere er set i én og samme sko. Testscoren ligger over det interne benchmark* for alle fire kerneegenskaber, og MetaRun giver suveræn komfort og støtte, så løbere kan holde sig friske og føle sig på toppen under hele løbeturen.

Lav vægt: Den lette FlyteFoam-mellemsål med organiske fibre er cirka 55 % lettere end gennemsnittet for branchen og bidrager til at reducere den samlede vægt med 20 g og øge dæmpning, slidstyrke og opspring.

Stabilitet: Den splinternye, kulstofforstærkede, todelte AdaptTruss giver en progressiv, adaptiv stabilitet, som i samarbejde med den skrånende DUOMAX-konstruktion leverer 28 % bedre stabilitet i bagfoden og 15 % bedre stabilitet i mellemfoden,hvilket mindsker belastningen og giver et bedre flow i skridtafviklingen.

Pasform: Optimeret overdel med et exoskelet i form af en udvendig MetaClutch-hælkappe med hukommelsesskum i foret og et enkelt lag Jacquard Mesh med en handskelignende pasform, som forbedrer både den statiske pasform (44 % i tværgående retning og 26 % langs midteraksen) og den dynamiske pasform (12 % i tværgående retning og 15 % langs midteraksen), dvs. at skoen sidder bedre på foden, både når man står stille, og når man bevæger sig.

Dæmpning: Hybrid-gelen X-GEL's sammensætning, form og præcise placering øger dæmpningen i bagfoden med 18 %.

“ASICS er gået forrest inden for udviklingen af højtydende løbesko, lige siden hr. Onitsuka skabte den første Marathon Tabi-sko for over 60 år siden. Siden da har vi bestræbt os på løbende at forbedre vores produkter. Vi designer hver eneste sko, for at den skal være bedre end den foregående, og jeg er stolt over det syvmileskridt, vi har taget med MetaRun,” udtalte doktor Nishiwaki. “I morgen vil MetaRun være ASICS’ nye benchmark for alle fremtidige produkter, så vi kan tilbyde vores kunder fodtøj med endnu større fordele. Det her er kun begyndelsen på vores rejse,” afsluttede han.

Denne sko i begrænset oplag, hvoraf der kun sælges i 60.000 par på verdensplan, vil give løbere en eksklusiv mulighed for at opleve ASICS’ banebrydende teknologier til fodtøj. MetaRun vil kunne købes i hele verden fra den 18. november til en vejledende udsalgspris på 2100 DKK.

Du kan få mere information om MetaRunpå: asics.com/metarun

Følg og deltag i debatten på Facebook, Instagram og Twitter: #masterit, #metarun

Butiker fra 1. December
Marathon Sport Østerbro, Østerbrogade 19, København
Marathon Sport Vesterbro, Åboulevard 1, København
Løberen, Lyngby Torv 10, Lyngby
Løberen, Vester alle 20, Århus

Online fra 18. November: asics.dk

*1 Patenter: FlyteFoam: JP/ AdaptTruss: JP, DE, US/ Flex Grooves:JP/ GUIDANCE LINE:JP, US, AU

*2 Kvantificerede forskningsresultater målt i forhold til GEL-KAYANO 21 foretaget af ASICS Institute of Sport Science med en fejlmargen på op til +/- 8,4 %

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • løbesko
  • masterit
  • metarun
  • asics

Anima Sana In Corpore Sano betyder “En sund sjæl i et sundt legeme” og er et gammelt latinsk ordsprog, som akronymet ASICS udspringer af, og det fundament, som brandet stadig hviler på. Virksomheden blev grundlagt af Kihachiro Onitsuka for mere end 60 år siden og er i dag en af de førende designere og producenter af løbesko og andet fodtøj, beklædning og tilbehør til sportsudøvere. Du kan læse mere på www.asics.dk

Kontakt

Camilla Olsson

Pressekontakt Communications Executive