Pressemeddelelse -

Middagsselskaber uden begrænsninger – ASKO lancerer ny innovativ XXL opvaskemaskine

De nordiske lande og deres befolkninger skiller sig ud fra resten af verden på ét punkt, nemlig vores fælles tradition for at invitere gæster indenfor i vores hjem. I stedet for at mødes på restauranter eller caféer foretrækker vi at invitere hinanden hjem til middag og nyde hinandens selskab i mere personlige rammer. Med den nye ASKO XXL opvaskemaskine er det nu muligt at invitere endnu flere gæster uden at skulle tænke på opvasken.

Den nye XXL opvaskemaskine fra ASKO er en af de mest rummelige og fleksible på markedet. Med en kapacitet på op til 18 kuverter og fire fleksible kurve gør opvaskemaskinen det nu muligt at invitere både familie og venner til hyggeligt selskab uden at bekymre sig om opvasken.

Den nordiske livsstil

Den nordiske livsstil har altid hængt meget sammen med klimaet og især årstidernes skiften mellem lys og mørke, hvilket især ses i vores måde at omgås hinanden på og de forskellige rammer. Både vores adfærd, vores sociale kompetencer og vores behov for komfort følger årstidernes skiften.

På de lyse og lange sommerdage elsker vi at være udenfor så længe som muligt. Men om efteråret og vinteren, når vi kun har dagslyset i nogle få timer, er vi mere tilbøjelige til at hygge os inden døre. Vi nyder at arrangere middage og fester for dem, vi holder af. Talemåden "Jo flere, jo bedre" er indgroet i vores dna. Det eneste minus er den efterfølgende oprydning.

Tid er en af de mest værdifulde elementer i vores liv. Tid til at udleve vores egne drømme, tid til at være sammen med vores familier og venner, tid til at fokusere på vores karrierer og tid til at have det rart. Vi ønsker ikke at bruge tid på de daglige pligter, som stjæler tiden fra de ting, vi gerne vil lave.

ASKO XXL opvaskemaskinen kan rumme mere, end det hidtil har været muligt. Vi slipper for køkkenvaske fulde af beskidt service og stabler af tallerkener, der optager bordpladsen i køkkenet. Det er ikke længere nødvendigt at vaske halvdelen af tallerkenerne op i hånden, fordi der ikke kan presses mere ind i opvaskemaskinen. Det giver værter og gæster mere tid til at nyde hinandens selskab – og det er jo i sidste ende formålet med at mødes.

Hjem uden rod

Den stigende tilstrømning til de større byer øger behovet for design, der kan imødekomme udfordringerne, når man skal bo på begrænset plads. Det bliver stadigt vigtigere at optimere pladsen så vi får så meget ud af den som muligt.

Vi vil gerne undgå rod og unødvendige ting, men samtidig være i stand til at afholde de samme sociale aktiviteter som før. Vi har bare mindre plads til det hele. Det er også derfor, vi investerer i intelligent design. Produkter, der gør vores liv lettere, samtidig med at de både er funktionelle og har et flot design.

ASKO XXL

ASKO har altid været på forkant med design og avancerede løsninger, og tilføjelsen af ASKO XXL til opvaskemaskineserien er ingen undtagelse. Med en kapacitet på op til 18 kuverter og med fire kurve er XXL den mest rummelige opvaskemaskine på markedet. De højdejusterbare kurve, de del- og foldbare tallerkenrækker, de særlige støtter til både vinglas og skarpe knive samt muligheden for at fjerne midterkurven giver tilsammen XXL den højest mulige fleksibilitet. Uanset om du har brug for ekstra plads i kurvene til små kopper, bestik og køkkenredskaber eller behov for mere højde til store gryder, pander eller bageplader, opfylder ASKO XXL dine behov.

Opvaskemaskinen har flere spulezoner, som aktiveres i løbet af en vaskecyklus. De omfatter specialiserede kraftige spulezoner til grundig rengøring af store gryder og pander samt smalle genstande som f.eks. vaser og sutteflasker. Resultatet understreges af, at alle vigtige komponenter er af rustfrit stål, som ikke alene gør maskinen vedligeholdelsesvenlig og ekstremt holdbar, men også sikrer et ensartet og skinnende resultat, vask efter vask.

XXL indeholder også ASKOs avancerede turbo-tørresystem, Turbo Drying Express+™ (TDE+). Når vasken er færdig, aktiveres tørresystemet, som opsuger den varme damp. Fugten fjernes fra dampen, før den kan nå at køle af og sætte sig på tallerkener og glas. Den tilbageblevne fugt kondenseres til sidst og sendes tilbage til filteret. Denne funktion sparer ikke alene energi, men fjerner også mærker og vandpletter fra tallerkener og glas, samtidig med at den giver mulighed for at vaske og tørre plastik ved hjælp af et særligt plastikprogram.

ASKO XXL opvaskemaskinen er nu i butikkerne, og frontlågen fås i stål eller hvid, eller som fuldt integreret frontlåge. ASKO D5896XXLFI koster fra 13.995 kr.

ASKO D5896XXLFI opvaskemaskine – specifikationer:

Type: Integreret opvaskemaskine

Displaytype: LCD

Antal programmer: 13

Antal kurve:Fire

Kuverter: 14-18

Højde: 860 mm

Bredde:596 mm

Dybde:550 mm

Energiforbrug:0,83 kWh

Energimærkning A+++

Flere billeder kan downloades her: Billeder af ASKO XXL opvaskemaskine

Nærmeste forhandler findes på www.asko.dk  

Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • asko
  • hårde hvidevarer
  • opvaskemaskiner
  • madlavning
  • design
  • new nordic design
  • integreret opvaskemaskine
  • xxl opvaskemaskine
  • turbo drying express ™

Asko Appliances AB
ASKO er et internationalt eksklusivt varemærke, som tilbyder højeffektive hvidevarer til køkken, bryggers og professionel brug. Vores produkter opfylder de strengeste krav til design, funktion, holdbarhed og bæredygtighed. Vi fremstiller vores produkter efter ekstremt høje kvalitetsstandarder og bygger vores produkter til privat brug på samme måde, som vi bygger vores produkter til professionel brug.

Kontakt

Sanja Draganic

Pressekontakt Project Manager Marketing +45 36360425