Pressemeddelelse

Spar energi på opvasken

2010-04-15 08:33

Når du lader ASKO Vølunds ECO-opvaskemaskiner klare de beskidte tallerkener sparer du både penge og tid. Topmodellerne er desuden Svanemærkede og skåner både budget og miljø.

Opvaskemaskinen er for længst blevet en uundværlig partner i en travl hverdag, og nu bliver den også en vigtig parameter i familiens samlede energiforbrug til glæde for miljøet og din pengepung.

ASKO Vølunds ECO-opvaskemaskiner er konstrueret, så det er nemt at skifte til en mere miljøvenlig og grøn livsstil, uden at det bliver en videnskab.

Det unikke ved ECO-opvaskemaskinerne er, at de også kan tilsluttes det varme vand i stedet for det kolde. På den måde kan du bruge det varme vand, som allerede findes i hjemmet. Maskinen skal ikke bruge el på at varme vandet op, men sluttes direkte til det varme vand, du får fra fjernvarme, solvarme eller andre miljøvenlige kilder. På normalprogrammet (EU test-program) sparer man ca. 32 pct. på elforbruget i forhold til en A-mærket opvaskemaskine. Ved brug af andre programmer er besparelsen højere.

Til ECO-opvaskemaskinerne anbefales tilgangsvand med en temperatur på ca. 60 °C. Sætter man maskinen på et program, som kræver en højere temperatur, varmer maskinen selv vandet op. ECO-opvaskemaskinerne er desuden supereffektive og sparer helt op til 21 minutter pr. opvask. På budgettet betyder det en årlig besparelse på op mod 490 kr. ved en daglig opvask på grydeprogrammet.

Alle opvaskemaskinerne fra ASKO Vølund er produceret i henhold til miljøcertificeringen ISO 14001, som betyder, at produktionen udføres så miljøvenligt som muligt. Det har også betydet, at ASKO Vølunds topmodeller er blevet godkendt til at bruge det nordiske miljømærke, Svanemærket.

Brug af husholdningsmaskiner, som anvender varmt tilgangsvand, anbefales desuden af Elsparefonden, som hilser den ny teknologi velkommen.

For mere information om ASKO Vølunds ECO-opvaskemaskiner eller andre miljøvenlige husholdningsmaskiner kontakt:

Produkt- og marketingchef Martin Bang-Hansen, ASKO Vølund

Tlf.: 4359 9913 E-mail: meh@asko.dk

Anne Thomsen, PR-konsulent, CC Public Relations, Tlf.: 7020 1556

E-mail: at@ccpublicrelations.dk

Kategorisering

Emner:
Detailhandel
Elektronik
Fritid
Fødevarer
Hus
Livsstil, mode, fritid
Mad, drikke
Tags:
opvaskemaskine
hjemmet
miljøvenlighed

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar