2012-06-06 14:13
Pressemeddelelse
Innovativt offentligt-privat samarbejde skal fremme forskningen i antibiotika
2012-06-06 14:13AstraZeneca og GlaxoSmithKline har indgået samarbejde om et nyt banebrydende initiativ inden for antibiotikaforskningen i Europa. Et initiativ, hvor man vil se medicinalfirmaer og bioteknologiske virksomheder samarbejde med offentlige partnere for at takle den stigende trussel fra antibiotisk resistens og fjerne nogle af de vigtigste hindringer for udviklingen af effektive antibiotika.
Formålet med forskningsprogrammet er at forbedre den underliggende videnskabelige viden om antibiotisk resistens, udforme og gennemføre effektive kliniske forsøg og fremme den kliniske udvikling af nye lægemidler. Programmet er en del af Europa-Kommissionens handlingsplan mod den stigende trussel fra antimikrobiel resistens (Action Plan Against the Rising Threats from Antimicrobial Resistance), der blev søsat i november sidste år.
På baggrund af fremkomsten af flere og flere resistente bakterier og med en pipeline af fremtidige antibiotika, som Verdenssundhedsorganisationen WHO beskriver som “stort set udtørret”, er målet med dette innovative forskningsprogram, NewDrugs4BadBugs, at sætte skub i den i øjeblikket svigtende opdagelse og udvikling af nye antibiotika.
Støttet af Europas største offentligt-private initiativ IMI (Innovative Medicines Initiative) vil forskningsprogrammets første projekter blive finansieret af et fælles budget på op til 223,7 millioner EUR – 109 millioner EUR fra IMI og 114,7 millioner EUR i naturaliebidrag fra de involverede medicinalfirmaer og bioteknologiske virksomheder. GlaxoSmithKline, AstraZeneca, Janssen, Sanofi og Basilea Pharmaceutica vil samarbejde med offentlige forskningsorganisationer og videnskabelige eksperter om at takle flere forskellige aspekter af resistens og stimulere ny forskning i antibiotika. Det forventes, at der senere på året vil blive iværksat flere projekter inden for programmet via tilførsel af yderligere midler.
Læs den fulde pressemeddelse på AstraZeneca Global


