Pressemeddelelse -

Væksten gavner kunderne

De seks Gazelle-statuetter springer dig i møde, når du kommer ind i receptionen hos Atek i Roskilde. Altså fordoblede specialisten i nødstrøm og nøglefærdige serverrum sin omsætning hvert år i perioden 2001-2007. Men det er fortid, konstaterer indehaver og administrerende direktør Peter Aaby. - Nu har vi fokus på en anden form for vækst. I dag er vækst = bredde. Og den vækst har værdi for vores kunder. For den betyder, at vi kan tilbyde flere kompetencer og løsninger, siger Peter Aaby. Mht. kompetencerne nævner han, at køling fremover bliver produceret ”in house” i stedet for af underleverandører. - For eksempel udgør kølingen cirka 50 procent af udgifterne til etableringen af et datacenter. Når vi selv står for alt, kan vi bedre styre margin og dermed give skarpere tilbud. Kvalitetsstyringen bliver også bedre, siger Peter Aaby.

”I dag er vækst = bredde . Og den vækst har værdi for vores kunder”

Det gælder også opbygningen af datacentre, som de Atek har leveret til DONG Energy og TDC Hosting. Hidtil har der været benyttet en italiensk underleverandør. Fremover står Atek selv for alt. - Netop de nøglefærdige datacentre er et forretningsområde, som vi fokuserer kraftigt på de kommende år, tilføjer Peter Aaby.

Kvalitet er billigst i længden Kvaliteten har været et af Ateks adelsmærker siden 1996, hvor Peter Aabys far Ole Aaby startede virksomheden. Og den holder Peter Aaby fast i. Ateks innovative løsninger bliver bygget med motorer fra Tyskland, generatorer fra England og UPS-anlæg fra Schweiz. Derfor er han også bekymret for den stigende strøm af asiatiske generatoranlæg, som kommer til det danske marked. - Nok bliver de samlet i for eksempel Tyrkiet, men delene er produceret på licens i Kina. Sådan et generatoranlæg er billigere for kunden at købe, men det bliver dyrere i længden. Der er forskel på, om et generatoranlæg holder 15 eller 30 år, understreger Peter Aaby og fortsætter: - Desuden lever de sjældent op til de europæiske miljøkrav. Nu har vi Euro-norm 2 for emission. Snart kommer Euro-norm 3.

Fokus på grønne løsninger Apropos miljøkrav har Atek et stort fokus på grønne løsninger. Og det bliver endnu større de kommende år. - Vi bruger meget energi på ikke at bruge meget energi, siger Peter Aaby og uddyber: - Jeg oplever, at vores medarbejdere tænker miljø og økonomi på kundernes vegne, som var det deres egen pengepung. For eksempel udvikler de UPS-anlæg uden skilletransformator, de vil hellere adskille varm og kold luft i et datacenter end at sælge et ekstra køleanlæg, og de gør kablerne korte for at undgå varmeafgivelse. Den eksisterende kapacitet bliver udnyttet bedre, installationen bliver billigere, og el-regningen lavere.

”Vi bruge r meget energi på ikke at bruge meget energi”

For 10 år siden var der seks medarbejdere hos Atek. I dag er der 60. 21 af dem blev en del af virksomheden, da Atek købte Scandinavian Engineering System A/S (SES) i 2010. Peter Aaby er ikke i tvivl om fællesnævneren. - Vi er servicemindede tekniknørder. Vi brænder for det, vi laver 24-7. Derfor er det naturligt for os at tilbyde totalløsninger, hvor vi står for både rådgivning, projektering, installation, idriftsættelse og driftsikring. Hos Atek handler det ikke om et hurtigt salg – vi tager det fulde ansvar, siger Peter Aaby og understreger: - Og vi holder, hvad vi lover – og lidt til.

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • driftsoptimering
  • serverrum
  • datacenter
  • diesel generator
  • strømsvigt
  • grøn it
  • nødstrømsanlæg
  • strømafbrydelse
  • intelligente løsninger
  • generatoranlæg
  • nødstrøm

OM ATEK

ATEK har mere end 15 års erfaring med leverancer af alle typer nødstrømsanlæg og er Danmarks førende leverandør med ”in house” ekspertise, hos mere end 50 medarbejdere. ATEK er også med, når det gælder indretning af serverrum og datacentre, herunder køl, kabling, eltavle, computergulv, rack, pdu’er og brandovervågning. ATEK er et danskejet firma grundlagt i 1996 med hovedkontor og produktion ved Roskilde samt satellitkontorer i Øst, Midt- og Sønderjylland..

Kontakt

Signe Hansen

Pressekontakt Pressekontakt 26 12 12 55