Nyhed —
Atlas Copco udvider sortimentet af QAS-generatorer
Atlas Copco udvider udbuddet af modeller i sin populære QAS-serie med QAS 630. Med den kompakte QAS 500-ramme kan QAS 630 generere 20% mere strøm uden at optage mere plads. Den udvidede QAS-serie tilbyder nu komplette, kompakte og brændstofeffektive løsninger fra 14 til 630 kVA, hvilket gør serien til det naturlige valg til en række anvendelser på verdensplan.
Julio Tome, produktchef for store generatorer hos Atlas Copco: "Lige siden vi lancerede QAS-serien i 2007 har vi haft som mål, at serien skulle gå op til 630 kVA. I dag har vi nået det mål med en innovativ løsning, hvor vi har monteret den nye model i rammen på den eksisterende QAS 500. De vejledende konstruktionsprincipper for serien var, at den skulle være modulopbygget, kompakt og robust. Det er forhold af stor betydning for udlejningsbranchen og led i vores fremsynede arbejde.”
I lighed med øvrige modeller i QAS-serien har QAS 630 en kompakt og robust konstruktion med et slidstærkt, galvaniseret kabinet, som mindsker støjniveauet og øger driftssikkerheden. Derudover minimeres miljøpåvirkningen med den spildfri bund.
Med en ekstra tank, der fås som tilvalg, forlænges driftstiden op til 24 timer afhængig af belastningen. Dette er også en fordel i henhold til ARD-direktivet.
For at tilgodese udlejningsbranchens behov, hvor udstyr ofte skal flyttes rundt, er QAS 630 konstrueret til nemmere transport, installation og opbevaring takket være små dimensioner, balanceret vægt og en stærk bundramme med huller til gaffeltrucks samt surringsøjer.
Præcis som det har været tilfældet med tidligere QAS-generatorer har servicevenlighed haft højeste prioritet ved produktdesign og kundernes evaluering. De store døre og aftagelige serviceplader giver uovertruffen adgang og medvirker til hurtig vedligeholdelse. Robuste filtreringssystemer giver desuden længere serviceintervaller og afkorter nedetiden yderligere.
QAS 630 (630 kVA/500 kW ved 50 Hz primæreffekt) findes i én emissionsvariant, Stage II, og opfylder forskellige myndighedskrav på verdensplan, herunder for EU.
QAS 630 har den avancerede og letanvendelige Qc4003-styring med plug-and-play-design, som muliggør hurtig og enkel konfiguration. Andre egenskaber er muligheden for fjernstart og fjernprogrammering af maskinen samt funktioner for dataanalyse.
Styringen har en effektfunktion, som muliggør optimering af brændstofforbruget og samtidig øger levetiden for generatorer, når de kører i paralleldrift som et mobilt eller selvstændigt kraftværk.
Derudover findes digital AVR som ekstraudstyr. Denne nye type spændingsregulator gør det muligt gennem automatisk regulering af spændingen at nedjustere den generator, som skal bruges til særlige anvendelser. Med en smart styring af generatorens spænding kan brændstofforbruget og vedligeholdelsesomkostningerne sænkes og levetiden øges.
For yderligere information, kontakt:
Atlas Copco Construction Technique Scandinavia
Frank Christiansen, Sales Manager (Denmark)
Tel: 40 57 04 16
E-mail: frank.christiansen@dk.atlascopco.com
Atlas Copco er en verdensførende leverandør af bæredygtige produktivitetsløsninger. Koncernen leverer innovative kompressorer, vakuumløsninger og luftbehandlingssystemer, udstyr til minedrift og bygge- og anlægssektoren, industriværktøj og monteringssystemer. Atlas Copco udvikler produkter og service med fokus på produktivitet, energieffektivitet, sikkerhed og ergonomi. Selskabet blev grundlagt i 1873, har hovedkontor i Stockholm og kunder i mere end 180 lande. I 2014 havde Atlas Copco en omsætning på 94 milliarder SEK og mere end 44.000 ansatte.
Atlas Copco Construction Technique Scandinavia tilbyder salg og service af transportable kompressorer, generatorer, lysmaster, pumper, beton-, nedrivning-, og kompakteringsudstyr samt håndholdt entreprenørmateriel. Lære dig mere på www.atlascopco.dk.
Emner
- Bygning, ejendom
Kategorier
- atlas copco
- atlas copco construction technique
- atlas copco construction technique scandinavia
- generator
- produktivitet
- predictable power
- qas630
- qas 630
- portable energy