Nyhed -

Atlas Copcos duplextromle får nyt design

Form og funktion går hånd i hånd, når Atlas Copco lancerer sin nye duplextromle LP6505. Under de foldbare sikkerhedsskærme er den nye duplextromle fuld af effektivitet og ydeevne.

Maskinens nye udvendige design er muligvis den mest åbenlyse forskel. De nye sikkerhedsskærme, som kan klappes op, giver let adgang til alle servicepunkter, fx for vedligeholdelse af motor og batteri. Bremserne, som før var manuelle, er nu udskiftet med nye automatiske hydrauliske bremser. Når trykket falder, bremses tromlen automatisk, og når trykket stiger, slipper bremserne. LP6505 har derudover nye skraberinge, som forhindrer materiale i at sætte sig fast på valserne. Alt i alt er den nye version en enklere maskine at håndtere.

”Efter ti succesrige år med vores fuldt ud hydrauliske duplextromle LP6500 opgraderer vi nu til LP6505", fortæller Kjell Helgesson, produkt- og applikationsspecialist i Light Compaction. ”Den nye tromle er naturligvis helt hydraulisk, både hvad angår vibration og kørsel, men den har også et flot kabinet med nyt design. Derudover anvender vi vores nye kølesystem til hydraulikolien, således at temperaturen holdes nede selv ved høje omgivelsestemperaturer.”

Atlas Copco er den eneste producent af produkter med denne type afkølning af hydraulikolien. Der findes flere fordele ved at holde temperaturen nede: Slitagen på komponenterne mindskes, batteriets levetid øges, og polymerdetaljer såsom tætninger og gummi bevarer deres funktion bedre og forhindrer lækager fra maskinen. At maskinen holdes kold forlænger ganske enkelt dens levetid.

LP6505 har derudover andre brugervenlige funktioner. ”Operatøren har også nem adgang til gashåndtaget, elstarteren og vandstyringen, og maskinen har samme lave vibrationsniveau som LP6500”, slutter Kjell Helgesson.


For yderligere information, kontakt:

Atlas Copco Construction Technique Scandinavia
Frank Christiansen, Sales Manager
Tel: 40 57 04 16
E-mail: frank.christiansen@dk.atlascopco.com


Atlas Copco
er en verdensførende leverandør af bæredygtige produktivitetsløsninger. Koncernen leverer innovative kompressorer, vakuumløsninger og luftbehandlingssystemer, udstyr til minedrift og bygge- og anlægssektoren, industriværktøj og monteringssystemer. Atlas Copco udvikler produkter og service med fokus på produktivitet, energieffektivitet, sikkerhed og ergonomi. Selskabet blev grundlagt i 1873, har hovedkontor i Stockholm og kunder i mere end 180 lande. I 2014 havde Atlas Copco en omsætning på 94 milliarder SEK og mere end 44.000 ansatte.

Atlas Copco Construction Technique Scandinavia står for salg og service af Atlas Copcos entreprenørmateriel, transportable kompressorer, pumper, generatorer, lysmaster samt asfalterings- og kompakteringsudstyr i Skandinavien. Læs mere på vores hjemmeside, www.atlascopco.dk

Emner

  • Industri, produktion

Kategorier

  • atlas copco construction technique
  • atlas copco
  • atlas copco construction technique scandinavia
  • lp6505
  • lp 6505
  • road construction
  • road construction equipment
  • construction tools

Kontakt

Hanna von Knorring

Pressekontakt Marknadskommunikationschef Atlas Copco Construction Technique Scandinavia +46 (0)8 743 86 92

Lars Siemen

Pressekontakt Country Manager Atlas Copco Tools Danmark +45 4323 7005

Esther Setina-Bergvall

Pressekontakt Communication Manager Scandinavia Atlas Copco Compressor Technique Scandinavia +46 (0)8 743 97 52

Julia Flodkvist

Pressekontakt Marknadskommunikationschef Mine- og stenbrydningsmateriel +46(0)707870660