Nyhed -

Ny BC-skovlknuser – bedre ydeevne og mindre vedligeholdelse

På Bauma 2016 præsenterer Atlas Copco en ny generation BC-skovlknuser med op til 80% større arbejdseffekt end tidligere modeller. Stor modstandsdygtighed over for slitage og træthed samt øget driftssikkerhed trods betydeligt mindre vedligeholdelsesbehov gør den nye BC-skovlknuser til en af de bedste i sin klasse.Den er konstrueret til bærere på 22-38 tons og findes i to versioner: BC 2500 og BC 3700.

De robuste skovlknusere BC 2500 og BC 3700 er det rigtige valg til nedbrydnings-, genindvindings- og vejbygningsarbejder i mindre målestok, hvor de ofte er et effektivt alternativ til mobile stenknusere. Skovlknuserne håndterer op til 110 tons/time og giver desuden høj fleksibilitet i forhold til rækkevidde afhængig af bærerens mobilitet.

Uovertruffen produktivitet og større driftssikkerhed

En unik cirkulær knusecyklus giver BC-skovlknuserne en uovertruffen ydeevne med op til 80% højere produktivitet end tidligere modeller.

Det avancerede tvillingdriftsystem har to kraftige hydraulikmotorer. Den robuste tandrem er konstrueret til at holde længe, og systemet giver et reelt vridmoment allerede fra start. Hele belastningskapaciteten kan anvendes uden risiko for blokeringer. Allerede fra start kører systemet gnidningsfrit, hvilket sikrer en jævn transmission og at lejerne ikke udsættes for ekstra belastning. Det indvendigt monterede transmissionssystem sikrer en pænere form uden at reducere belastningsevnen, hvilket giver større anvendelighed og bedre pålidelighed.

Automatisk låsefri mekanisme og reversibel drift

Den stabile produktivitet med de nye skovlknusere kan primært tilskrives to særligt anvendelige funktioner. Den automatiske, låsefrie mekanisme giver en kontinuerlig omfordeling af materialet, således at selv store stykker føres mod knuserkæben.

Hvis materialet sætter sig fast, kan operatøren køre reversibel drift for at ændre rotationsretningen, tvinge materialet tilbage til indløbet og dermed nemt fjerne en eventuel blokering.

Nem tilpasning af knusningsgrad Ved justering af knusningsgraden (granulometri) på de nye skovlknusere bevirker den intuitive håndtering, at der hverken er behov for lang erfaring eller særlige kundskaber. Operatøren kan meget hurtigt justere kæbeudløbet, så det bliver korrekt uden anvendelse af specialværktøj.

Nedbring driftsomkostningerne med en BC-skovlknuser Alle typer inert materiale, bland andet asfalt, sten og beton samt materialer fra miner og stenbrud kan knuses til genanvendelse på stedet med en rigmonteret BC-skovlknuser. Knust materiale kan genanvendes direkte eller videresælges til tredjepart, hvilket kræver mindre mekanisk udstyr og reducerer omkostningerne til såvel transport som affaldshåndtering. Den samme operatør kan håndtere både nedbrydningsmekanismen og skovlknuseren.

Besøg os på Bauma 2016 og se den næste generation BC-skovlknuser – den nye BC 2500 vil være udstillet.

Stand nr. FS 1108, udendørsarealet.


For yderligere information, kontakt:
Atlas Copco Construction Technique Scandinavia
Frank Christiansen, salgsleder (DK)
Tel: 40 57 04 16
Mail: frank.christiansen@dk.atlascopco.com


Atlas Copco
er en verdensførende leverandør af bæredygtige produktivitetsløsninger. Koncernen leverer innovative kompressorer, vakuumløsninger og luftbehandlingssystemer, udstyr til minedrift og bygge- og anlægssektoren, industriværktøj og monteringssystemer. Atlas Copco udvikler produkter og service med fokus på produktivitet, energieffektivitet, sikkerhed og ergonomi. Selskabet blev grundlagt i 1873, har hovedkontor i Stockholm og kunder i mere end 180 lande. I 2014 havde Atlas Copco en omsætning på 94 milliarder SEK og mere end 44.000 ansatte.

Atlas Copco Construction Technique Scandinavia tilbyder salg og service af transportable kompressorer, generatorer, lysmaster, pumper, beton-, nedrivning-, og kompakteringsudstyr samt håndholdt entreprenørmateriel. Lære dig mere på www.atlascopco.dk.

Emner

  • Industri, produktion

Kategorier

  • atlas copco
  • atlas copco construction technique
  • atlas copco construction technique scandinavia
  • atlas copco tools
  • nedrivningsudstyr
  • nedrivning
  • bæredygtig
  • produktivitet
  • bæredygtige produktivitetsløsninger

Kontakt

Linda Ekwall

Pressekontakt Marknadskommunikationschef Bygg- och anläggningsteknik 08-7438316