Gå til indhold
FN's 17 bæredygtige verdensmål har udviklet sig til vigtige pejlemærker for danske teknologivirksomheder og forskningsmiljøer.
FN's 17 bæredygtige verdensmål har udviklet sig til vigtige pejlemærker for danske teknologivirksomheder og forskningsmiljøer.

Pressemeddelelse -

​Danske teknologiledere er vilde med FN’s bæredygtighedsmål

FN har opstillet 17 bæredygtige udviklingsmål, og de spiller en stor rolle hos danske teknologivirksomheder og forskningsmiljøer. Det viser en ny undersøgelse fra ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

Bæredygtighed har på få år udviklet sig til et vigtigt pejlemærke for danske teknologivirksomheder og forskningsmiljøer.

I en ny undersøgelse blandt ATV’s medlemmer – Vidensbarometer 2018 – svarer 7 ud af 10, at de anvender eller indtænker FN’s bæredygtige udviklingsmål i deres daglige arbejde. Næsten halvdelen oplyser, at deres ansættelsessted indtænker FN-målene i organisationens strategi.

”Bæredygtighedstanken har for alvor vundet indpas i videns- og teknologi-Danmark, og FN-målsætningerne ses i mange virksomheder som en løftestang for udviklingen af fremtidens produkter og løsninger,” siger Ulla Röttger, som er medlem af redaktionskomiteen bag ATV-undersøgelsen.

Skubber virksomheder i en bæredygtig retning
FN’s bæredygtige udviklingsmål blev vedtaget i 2015 og indbefatter blandt andet at afskaffe fattigdom, stoppe sult og at gøre en klimaindsats. De er blevet kritiseret for at være så brede og omfattende, at de knapt giver mening som målsætninger.

”Men tallene illustrerer, at målene faktisk betyder noget, og at de skubber virksomhederne i en mere bæredygtig retning,” siger Ulla Röttger og tilføjer:

”Det stemmer godt overens med, hvad vi hører i de sammenhænge, hvor verdensmålene debatteres, for eksempel på ATV’s årlige teknologidag. Jeg vurderer, at FN-målene også er med til at skabe en god ramme for forskningssamarbejder mellem virksomheder og universiteter, fordi man hurtigere enes om nogle fælles målsætninger baseret på målene,” siger Ulla Röttger, medlem af redaktionskomiteen bag ATV-undersøgelsen.

SMV’er skal med på vognen
Undersøgelsen viser, at bæredygtighed bevæger sig fra at være et tema i virksomhedernes CSR-strategier og ind i kernen af forretningsmodellen.

Dykker man længere ned i tallene, bliver det tydeligt, at det i høj grad er de store private virksomheder (flere end 250 ansatte) og universiteterne, som arbejder med bæredygtighedsbegrebet generelt og FN-målene i særdeleshed. De mindre virksomheder ligger noget lavere.

Det bekymrer ATV’s direktør Lia Leffland:

”Der er en generel tendens til, at de store virksomheder har grebet dagsordenen, hvilket naturligvis er rigtig godt. Men det er afgørende, at også de mindre og mellemstore virksomheder kommer med på vognen, for bæredygtige teknologier bliver en af vækst-driverne i fremtiden,” siger Lia Leffland, akademidirektør i ATV.

Respondenterne har ledende stillinger i teknologi-Danmark
Undersøgelsen er foretaget blandt ATV’s medlemmer, som har ledende stillinger eller er højtkvalificerede specialister i forskningsbaserede virksomheder og på universiteterne. 80 procent har personaleansvar. I ATV’s Vidensbarometer udtaler medlemmerne sig på baggrund af deres faglighed og personlige erfaringer fra deres arbejdsliv.

Alle resultaterne om bæredygtighed og FN-målene kan læses i notatet ”ATV-vidensbarometer 2018, delrapport 3: FN’s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-Danmark”.

Emner

Kategorier


ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. Akademiet arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer. For at gøre dette mål til virkelighed gennemfører ATV aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder og for samfundet. I kraft af sine 800 medlemmer har Akademiet særlige forudsætninger for, at anbefalinger og viden fra projekter bliver anvendt og implementeret i virksomhederne og vidensmiljøerne.

Kontakt

Lia Leffland

Lia Leffland

Akademidirektør 41 17 59 59

Relateret materiale

Danmarks største teknologiske tænketank

ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. ATV arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science and Engineering-regioner i verden - til gavn for kommende generationer. For at gøre visionen til virkelighed gennemfører Akademiet projekter og aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder, universiteter og samfundet.

ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Frederiksholms Kanal 30, indgang A1, 1. sal
1220 København K
Danmark