Gå til indhold
Audi er Danmarks bedst omtalte bilmærke for 3. år i træk

Pressemeddelelse -

Audi er Danmarks bedst omtalte bilmærke for 3. år i træk

YouGov kårer årligt de bedst omtalte mærker i deres BrandIndex baseret på buzz score, og 2017 er 3. år i træk, at Audi kåres som det bedst omtalte bilmærke i Danmark.

De mere end 300 mærker, som YouGov måler, ranglistes efter en buzz score, hvor respondenterne bliver spurgt, om de har hørt noget positivt eller negativt om mærket inden for de sidste to uger gennem reklame, nyheder eller via mund-til-mund fra deres omgangskreds. Herefter trækkes den negative omtale fra den positive.

Direktør for Audi i Danmark, Lars Kornelius, udtaler:

”Vi er meget stolte over, at danskerne for 3. år i træk placerer Audi som det bedst omtalte bilmærke og giver Audi en samlet 5. plads af alle mærker i BrandIndexet. Det bekræfter os i vores langsigtede, strategiske arbejde med mærket, der bl.a. indebærer, at alle i mødet med Audi mærket skal have en så god oplevelse som muligt – i vores biler, hos vores forhandlere og servicepartnere, på vores digitale platforme og i andre kontaktpunkter. Samtidig lægger vi i vores kommunikation vægt på at vise danskerne, at Audi er premium design og ’Vorsprung durch Technik’, og vores placering indikerer, at mange danskere deler denne opfattelse.”

Top Buzz Rankings

Rank Brand 2017 Score
1 Rema 1000 29,7
2 MobilePay 28,4
3 Lego 25,6
4 Netflix 22,4
5 Audi 16,5
6 IKEA 16,2
7 Tryg 14,2
8 Samsung 14,2
9 Lidl 14,2
10 Volkswagen 14,2

Kilde: YouGov BrandIndex

Læs mere om BrandIndex undersøgelsen her: https://yougov.dk/news/2018/01/18/rema-1000-er-danmarks-bedst-omtalte-brand/?nh=find-solution,brandindex

Se flere billeder fra Audi her: https://www.audi-mediacenter.com/en/photos

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive og progressive premiumbrand.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark