Gå til indhold
Audi køassistent
Audi køassistent

Pressemeddelelse -

Audi lægger hus til konference om selvkørende biler

Den 15. marts er Nohrcon værter for Autodrive 2018 – en nordisk konference om selvkørende køretøjer og deres betydning for fremtidens trafik, infrastruktur, byplanlægning og mobilitet. Konferencen afholdes hos Audi i Gladsaxe, hvor det er muligt at komme ud at køre i en bil med det højeste niveau af selvkørende teknologi, der i dag er lovligt i Danmark. Konferencen har også fokus på netop lovgivning og sikkerhed.

Udviklingen går stærkt, og vi bombarderes jævnligt med informationer om nye selvkørende projekter. På konferencen kan man blive opdateret på, hvor langt vi rent faktisk er nået i udviklingen af selvkørende biler, busser, traktorer etc., samt hvor langt vi er med at ændre lovgivningen i forhold til at tillade disse selvkørende køretøjer.

På den korte bane har Audi f.eks. sidste år præsenteret den nye Audi A8 med en selvkørende køpilot, der er et SAE level 3 system (som de første), og systemet er derfor ikke lovligt nogle steder i verden endnu men forventes at blive det i Tyskland ved indgangen til 2019.

På den lidt længere bane taler vi selvkørende biler uden rat og pedaler, hvilket giver helt nye perspektiver i forhold til mobilitet generelt – og stof til en interessant debat i løbet af konferencen.

Læs mere om konferencen på nohrcon.dk/produkt/autodrive-2018/kbenhavn-2018-03-15/ – man kan stadig nå at melde sig til.

Læs mere om Audis førerassistentsystemer på www.audi-mediacenter.com/en/technology-lexicon-7180/driver-assistance-systems-7184

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive og progressive premiumbrand.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Relateret materiale

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark