Gå til indhold
Audi på Auto Shanghai 2019

Pressemeddelelse -

Audi på Auto Shanghai 2019

Audi præsenterer to verdenspremierer på Kinas vigtigste motorshow i Shanghai fra 16. til 25. april. Det fuldt elektriske produktsortiment udvides med Audi Q2L e-tron, som er specielt udviklet til det kinesiske marked, bygges på Foshan fabrikken og leveres til de første kunder til sommer. Derudover præsenterer Audi også en konceptbil i Shanghai – Audi AI:ME – der illustrerer Audis vision for automatiseret kørsel i byområder.

Audi CEO Bram Schot: "Med de to elektriske modeller Audi Q2L e-tron og Audi e-tron starter vi en ny æra i Kina med vores partner FAW. Den kompakte SUV vil blive produceret lokalt allerede i år, og i begyndelsen af 2020 vil Audi e-tron også blive produceret i Kina, der er vores største og vigtigste marked på verdensplan."

Audi Q2L e-tron er 33 millimeter længere end den almindelige model. Bilen drives af en elektrisk motor på forakslen, som mobiliserer 100 kW og 290 Nm. Med en batterikapacitet på 38 kWh har den en rækkevidde på op til 265 kilometer, bestemt efter den lokale homologeringsprocedure.

Et andet højdepunkt hos Audi på messen er verdenspremieren på en visionær konceptbil til morgendagens urbane mobilitet. Audi AI:ME viser ideerne fra Audi-designere og -udviklere til fremtidens kompakte bil. Showbilen byder på et rummeligt, futuristisk interiør og kapacitet til niveau 4 automatiseret kørsel. Dette giver passagererne frihed til at gøre, hvad de vil med den tid, de bruger i bilen. Audi AI:ME tilbyder en bred vifte af højteknologiske funktioner til kommunikation, underholdning eller simpelthen afslapning.

Følg Audis pressekonference tirsdag den 16. april kl. 5.00 (dansk tid). Herefter vil selve pressekonferencen samt yderligere videomateriale være tilgængeligt på www.audimedia.tv

Related links

Emner

Kategorier


__________________________________________________________________________________________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive og progressive premiumbrand.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Relateret materiale

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark