Gå til indhold
Audi udbygger sit ”Vorsprung” med Matrix-laserteknologi i høj opløsning

Pressemeddelelse -

Audi udbygger sit ”Vorsprung” med Matrix-laserteknologi i høj opløsning

Audi udbygger sit Vorsprung inden for lysteknologi til biler endnu mere: I støtteprojektet (iLaS)* arbejder mærket med de fire ringe sammen med partnere fra industri og videnskab omkring fremtidens forlygter. Matrix-laserteknologien og dens høje opløsning gør oplysningen af kørebanen endnu mere fleksibel og yderst variabel – i alle situationer.

Matrix-laserteknologien bygger videre på laserspottet til fjernlyset, som Audi i 2014 som de første satte i serieproduktion i Audi R8 LMX. Lasere med stor lysstyrke gør det for første gang muligt at integrere projektorteknologien i en kompakt og samtidig kraftfuld forlygte.

Den nye teknik arbejder nu med kun ét meget hurtigt bevægeligt mikrospejl, som styrer laserstrålen. Ved lave hastigheder er lyset fordelt på et større areal, og kørebanen er bredt oplyst. Ved høje hastigheder er åbningsvinklen mindre, og lysets intensitet og rækkevidde er øget markant. Det er især en fordel ved kørsel på motorvej. Derudover kan lyset fordeles målrettet. Det vil sige, at lysstyrken er variabel takket være styringen af opholdstider i bestemte lysområder.

En nyhed er også den intelligente og lynhurtige tænding og slukning af laserdioderne afhængigt af spejlpositionen. Det gør oplysningen eller afblændingen dynamisk og yderst variabel. På samme måde som for de aktuelle Matrix-LED-forlygter fra Audi er vejen altid godt oplyst, uden at andre trafikanter blændes. Den afgørende forskel er, at Matrix-laserteknologien har en endnu finere dynamisk opløsning og dermed en endnu højere anvendelsesgrad, hvilket giver en øget trafiksikkerhed.

I forbindelse med den nye teknologi stråler blå laserdioder fra Osram med en bølgelængde på 450 nanometer deres lys på et 3 mm stort spejl, der bevæger sig lynhurtigt. Spejlet styrer det blå laserlys hen på en konverter, der omdanner det til hvidt lys og projicerer det på vejen. Det benyttede spejl fra Bosch er et mikrooptoelektromekanisk system, som er baseret på siliciumteknologien. Det er ekstra robust og udmærker sig ved en lang levetid. Accelerationssensorer og styreenheder til den elektroniske stabilitetskontrol gør også brug af sådanne komponenter.

Audi har i mange år været førende inden for lysteknologi til biler. Her er nogle af de vigtigste innovationer:

  • 2003: Audi A8 med adaptive light
  • 2004: Audi A8 W12 med LED-dagskørelys
  • 2008: Audi R8 med komplette LED-forlygter
  • 2010: Audi A8 med opkobling mellem forlygterne og navigationsdataene
  • 2012: Audi R8 med dynamisk blinklys
  • 2013: Audi A8 med Matrix-LED-forlygter
  • 2014: Audi R8 LMX med laserspot til fjernlyset

I forbindelse med det 3-årige projekt "iLaS" arbejder Audi tæt sammen med partnerne Bosch, Osram samt det lystekniske institut (LTI) på Karlsruher Institut für Technologie (KIT). Det støttes af det tyske uddannelses- og forskningsministerium.

*iLaS: "intelligentes Laserlicht für kompakte und hochauflösende adaptive Scheinwerfer"

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Skandinavisk Motor Co. A/S, som udgør importdivisionen i Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 27 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark