Pressemeddelelse -
Audi vil fortsætte succesen på Spa
Audis ambitioner er store forud for anden runde af FIA WEC på lørdag. På racerbanen i Spa, Belgien, går premium-brandet med sin Audi R18 efter at fortsætte striben af podiepladser, der startede for seks år siden.
Spa er et enestående sted for Audis racerbiler. Her har Audi siden 2010 hentet ti trofæer med Le Mans-prototyper, herunder sejre i 2012, 2013 og 2015 samt tre andenpladser og fire tredjepladser. ”Vores succes er ikke den eneste grund til, at Spa er noget særligt for os”, siger Dr. Wolfgang Ullrich, chef for Audi Motorsport. ”Banen er udfordrende. Det er derfor, at kørerne elsker den.”
Audi-trioen bestående af Marcel Fässler/André Lotterer/Benoît Tréluyer (CH/D/F) har været det mest vindende Spa-hold inden for de senere år. Lotterer har for eksempel vundet WEC-runder i Belgien i 2013 og 2015 med hans to holdkammerater, og fik en andenplads i 2012. Også andre Audi-kørere har vundet på Spa. Loïc Deval (F) hev en sejr hjem i 2012 og tog også plads på podiet i Spa ved to andre lejligheder. Hans nuværende holdkammerater, Lucas di Grassi (BR) og Oliver Jarvis (GB), er også endt på podiet i det belgiske løb.
Den 7-kilometer lange bane i Ardennerne bliver det andet løb for den nye Audi R18. Løbsrunden bliver den sidste konkurrence før sæsonens højdepunkt, 24-timers løbet Le Mans (18-19. juni). 6-timers løbet på Spa starter lørdag den 7. maj kl. 14.30 og kan ses på Eurosport fra kl. 19.00-20.45. Derudover rapporterer Audi løbende fra løbet via Facebook (AudiSport), Twitter (@Audi_Sport) og via Audi Sport-app’en.
_______________
Emner
Kategorier
Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.
Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.
Følg Audi Danmark her: