Gå til indhold
Uheld stod i vejen for topplacering til Audi-mandskabet i årets Rallye Monte-Carlo

Pressemeddelelse -

Uheld stod i vejen for topplacering til Audi-mandskabet i årets Rallye Monte-Carlo

Næsten hele vejen til målet i Monaco onsdag den 3. februar indfriede Audi 80-kørerne de store forventninger, der var til dem forud for årets løb. Uheld på de sidste etaper kostede dem imidlertid den forventede topplacering. Skuffelsen til trods havde Toni Hansen og Per Brodersen undervejs overskud til at hjælpe Porsche-debutanterne til en plads i Top100.

De erfarne Audi-kørere kom ellers fantastisk fra start. Efter 27 timers nonstop-kørsel fra starten i Bad Homborg til mål Monaco kørte de sig ind på en delt tredjeplads ud af 314.

På løbets andendag ventede fire tørre og våde, men snefri specialetaper. Til trods for at det ikke er Toni Hansens og Per Brodersens favoritunderlag, fortsatte de den danske fremgang i feltet, og var kun halvandet sekund fra førstepladsen, da de nåede etapemålet i Valence ved Rhônefloden søndag aften.

Tocifrede forårstemperaturer og et knastørt underlag gjorde generelt dette års klassiske rally meget uforudsigeligt, og udfordrede alle de danske deltagere på løbets fjerde dag. Det betød bl.a. montering af brede sommerdæk, omstilling af triptællere og små fejl i målingernes nøjagtighed. Selvom det igen var Team Audi 80, der overkom udfordringerne bedst af de danske deltagere, måtte de rykke fra en femte til en ottendeplads.

På den berømte etape ”De lange knives nat” kom Audi-herrerne optimistisk fra start, men efter problemer med triptælleren og et mindre møde med en mur, røg de ned på en samlet plads som nr. 46 – langt fra den Top10 placering, de var seedet til, og som de længe lå lunt i svinget til. 

For Audi-mandskabet blev Rallye Monte-Carlo Historique 2016 en stor skuffelse. ”Det er det mest forfærdelige ’Monte’, jeg har kørt. Vi havde mange op- og nedture, men jeg lavede en fejl omkring kalibrering af triptæller samtidig med, at mit backupsystem svigtede, og det kostede dyrt”, konstaterede Per Brodersen.

Mens den anden halvdel af Team Audi 80, Toni Hansen, allerede vendte blikket mod 2017 og luftede et håb om et mere sne- og isdækket landskab til det næste Rallye Monte-Carlo Historique, var begejstringen for det indeværende stor hos Porsche-debutanterne, der ifølge Søren Bunk havde meget at takke Audi-mandskabet for: ”Vi har fået meget hjælp fra navnlig Toni Hansen og Per Brodersen, og uden den havde vi aldrig gennemført, endsige kørt os i Top100, som vi jo gjorde”.

Yderligere info:
Læs mere om Toni og Per og deres Audi 80 på http://audi80-rally.dk
Læs mere om Rallye Monte-Carlo Historique på http://acm.mc/en/rallye-monte-carlo-historique/2015-edition-rmch/presentation-rmch/

________________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Relateret materiale

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark