Pressemeddelelse -

Håndlavede dannebrogsflag og et strålende samarbejde

Hos av form er vi ret stolte af at kunne tilbyde vores kunder de smukke Dannebrogsflag på fod (også kaldet bordflag, red.), for det er tydeligt, at de både er af høj kvalitet og de er producerede med omhu og sans for detaljen. Og samtidig er vi glade for at kunne samarbejde med lokale instanser, hvor det giver god mening at støtte omkring tiltag, der kan bringe borgere med særlige udfordringer videre i arbejdslivet.

- Vi er rigtigt glade for at kunne udføre denne opgave for av form. Det giver nemlig vores borgere på stedet mulighed for at lære hvad en arbejdsprocess indebærer og hvor vigtigt det er at udføre sit arbejde så grundigt, at kunderne der skal købe varen, altid er tilfredse, lyder det fra Susanne Skovly Lindgaard, der er leder af textilafdelingen på CEB NextJob, alt imens hun fremviser de fine detaljer i syningerne på flagene.

Omkring tilblivelsen af de tilhørende flagstænger fortæller hun, at der også her er kælet for alle detaljer og at hver flagstang eksempelvis er blevet malet og slebet mindst to gange, plus at det i sig selv er en vigtig opgave bare at få sømmet de små messingstifter, der holder det hele sammen, helt fint og præcist fast.

Inden disse flagstænger bliver malet og monteret, da har man på stedets træværksted stået for at producere de rå trædele helt fra bunden. Og også her er det af stor vigtighed at arbejdet er ordentligt gennemført.

- De borgere som kommer her hos os på CEB NextJob, er her fordi de eksempelvis har nedsat arbejdsevne eventuelt på grund af fysiske eller psykiske vanskeligheder. Her kan vi tilbyde dem et forløb, der for mange kan hjælpe dem videre til enten et praktikforløb eller måske endda til fastansættelser, siger Susanne Skovly Lindgaard.

Leder af tekstilværkstedet, Susanne Skovly Lindgaard, fortæller hvordan processen omkring tilblivelsen af flagene foregår. Det er tydeligt, at de hos CEB NextJob gør et stort arbejde ud af at hjælpe borgerne videre i livet og samtidigt giver dem mulighed for at lære hvor vigtigt det er, at udføre sit arbejde grundigt. Foto: av form

Mere end flag

Hos CEB NextJob i Herning har de fire værksteder, hvor borgerne har mulighed for at dygtiggøre sig. Udover Tekstilværkstedet, er der også et montageværksted, et køkken og et træværksted. I sidstnævnte har man også ansat flexjobbere. Med de mange arbejdsområder har stedet dermed mulighed for at kunne tilbyde borgerne flere forskellige former for arbejdsområder og CEB NextJob Herning udfører arbejdsopgaver i samarbejde med et stort udvalg af private virksomheder udover av form.

Faktisk har vi hos av form ønsket at samarbejde med CEB NextJob Herning omkring flere arbejdsopgaver end de smukke Dannebrogsflag på fod. Blandt andet tager de sig af et udvalg af pakkeopgaver, de producerer gåbånd/turbånd, staffelier, malemasonitplader og andre egnede opgaver.

Emner

  • Undervisning, indlæring

Regions

  • Herning

Hos av form arbejder vi hver dag for at skabe de bedste muligheder for leg, kreative aktiviteter og indlæring hos børn og unge via salg af varer i meget høj kvalitet og ved at inspirere og arbejde sammen med skoler og institutioner i hele landet.

Kontakt

Christina Møgelvang Mosegaard

Pressekontakt Content Marketer 31187652