Pressemeddelelse -

BASF etablerer nyt koncernselskab for at udnytte forretningsmuligheder på 3D-printmarkedet

Dette helejede datterselskab af BASF New Business GmbH får hovedkvarter i Heidelberg i Tyskland samme sted som InnovationLab GmbH. Virksomheden vil fokusere på at etablere og udvide forretningen med materialer, systemløsninger, komponenter og serviceydelser inden for 3D-printmarkedet. Virksomheden vil i tæt samarbejde med forskere og applikationsingeniører fra BASF og eksterne partnere som f.eks. universiteter og potentielle kunder udvikle de rette løsninger til en lang række forskellige krav.

"3D-printområdet til industrielle formål er meget dynamisk og under stadig udvikling. Det betyder, at der er behov for fleksible opstartslignende strukturer med tværfaglige team og hurtige beslutningsprocesser. Sammenlægningen af kundefokuserede 3D-printaktiviteter på ét sted er et vigtigt succeskriterium", siger Volker Hammes, Managing Director hos BASF New Business og den kommende Managing Director i BASF 3D Printing Solutions GmbH, mens han forklarer årsagerne til etableringen af den nye virksomhed.

Den nye virksomheds kunder vil primært være firmaer, der bruger 3D-print til industriel produktion, som f.eks. bil-, luftfarts- og forbrugsvareindustrien. For at kunne udvikle og teste en række løsninger overtager og udvider BASF 3D Printing Solutions GmbH teknologicenteret for 3D-printløsninger i Heidelberg, der tilhører Deutsche Nanoschicht GmbH, som er et datterselskab af BASF New Business. Den nye virksomhed vil i første omgang beskæftige omkring 30 eksperter, hvoraf mange allerede arbejder for BASF inden for 3D-printområdet.

Related links

Emner

  • Videnskab, teknik

Kategorier

  • forbrugsvareindustrien
  • luftsfartsindustrien
  • 3d printing solutions
  • 3d print
  • 3d
  • bilindustrien
  • innovation
  • basf

Hos BASF, skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. De ca. 114.000 ansatte i BASF-koncernen arbejder for at bidrage til succes for vore kunder, som man finder i næsten alle brancher og i næsten ethvert land over hele verden. Vores produkter er opdelt i fem segmenter: Chemicals, Performance Products, Functional Materials & Solutions, Agricultural Solutions and Oil & Gas. I 2016 opnåede BASF en omsætning på omkring 58 milliarder euro. BASF's aktier handles på børserne i Frankfurt (BAS), London (BFA) og Zürich (AN). Yderligere oplysninger om BASF findes på internettet på www.basf.dk