Pressemeddelelse -

Fremtidens mobilitet og menneskelige behov inspirerer BASF's bilfarvetendenser for 2018-19

Efterhånden som kunstig intelligens, førerløse biler og robotindustrialiseringen vinder indpas, bliver en tilbagevenden til menneskelige elementer - folks behov og følelser - vigtigere og vigtigere. Designere i BASF's Coatings-division har oversat disse iagttagelser til en kollektion bestående af 65 bilfarver.

Mørke farver, blå toner og komplekse effekter repræsenterer den allestedsnærværende teknologi

Fremskridt inden for digitalisering betyder, at teknologien bliver mindre synlig og mere integreret i virkeligheden. Folk synes at tilbringe mere og mere tid på onlineplatforme end i den virkelige verden i deres stræben efter perfektion på de sociale medier. Denne allestedsnærværende teknologi afspejles i bilfarvetendenserne. Nuancer af grå og blå er de bærende elementer i kollektionen. Akromatiske farver kombineres med komplekse effekter, der tilføjer farverige og naturlige elementer, og som repræsenterer sammensmeltningen af den virkelige og den virtuelle verden. Blå toner - som afspejler skærmlys og digitalt lys - fremstår som stærke mættede farver.

Skiftende funktioner - nye koncepter inden for mobilitet påvirker farvevalget

Koncepter for bildeling, taxatjenester og førerløse biler ændrer en bils funktion fra en personligt ejet genstand til en mere offentlig transportform. For de biler, der er designet til deling, spiller en farvepalet med en universel appel en væsentlig rolle. Trendkollektionen viser, hvordan detaljerede teksturer og spædende effekter gør hver eneste farve fuldstændigt unik.

Herudover kommer BASF fremtiden i møde med den fortsatte udvikling af funktionelle farver. Udvalgte farver i kollektionen fås i et lakeringssystem, der mindsker dannelsen af varme på køretøjets overflade, hvilket reducerer temperaturen inde i bilen.

EMEA - Livet i urbane områder

I EMEA-regionen er brugen af urbane områder under forandring, og autentiske steder bliver vigtigere og vigtigere i storbyområderne. Dette afspejles i innovative designkoncepter for halvoffentlige områder såsom butikker, museer og restauranter. Produktet bliver mindre vigtigt, hvorimod området i sig selv bliver til en oplevelse. Samtidig opstår spørgsmålet om, hvordan man tiltrækker folks opmærksomhed i lyset af alle de virtuelle tilbud, der kommer til. Hvad er værd at søge efter på ens smartphone? Et svar kunne være arkitektoniske elementer, der er rustikke og i visse tilfælde giver indtryk af en arkaisk stil.

Disse tendenser afspejles i farvesortimentet til EMEA. Grå nuancer står for urbanitet. I kombination med habtiske effekter bygger de på betydningen af, hvad der kan opleves i den virkelige verden. Den off-white "Grand Blanc" skaber med sin ru tekstur associationer til beton og livet i urbane områder. Effektpartikler i den klare lak fremhæver bilens særlige natur som et emotionelt produkt. Den mørkegrå metalliske antracitfarve "The Urbanist" repræsenterer sammensmeltningen af mennesker og teknologi. Den udprægede metalliske effekt skaber uventede refleksioner, og ønsket om at påkalde sig opmærksomhed.


Emner

  • Kemikalieindustrien

Kategorier

  • coatings
  • biler
  • tendenser
  • bilfarver
  • innovation
  • design
  • bilindustrien
  • basf

Hos BASF, skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. De mere end 115.000 ansatte i BASF-koncernen arbejder for at bidrage til succes for vore kunder, som man finder i næsten alle brancher og i næsten ethvert land over hele verden. Vores produkter er opdelt i fem segmenter: Chemicals, Performance Products, Functional Materials & Solutions, Agricultural Solutions and Oil & Gas. I 2017 opnåede BASF en omsætning på 64,5 milliarder euro. BASF's aktier handles på børserne i Frankfurt (BAS), London (BFA) og Zürich (AN). Yderligere oplysninger om BASF findes på internettet på www.basf.dk