Pressemeddelelse -

Årets havetrend: Minimalistiske cementmøbler hitter i uderummet

Når kalenderen siger sol og sommer, bliver uderummet hurtigt familiens favoritsted. Med rå og stilfulde loungemøbler i fibercement forvandles terrassen nemt til en stilfuld, skøn oase med plads til timevis af afslapning og udetid.

Minimalistiske materialer som cement og beton har længe hittet i boligindretningen, hvor materialerne skaber en rå og personlig stil. De seneste år har danskerne i stadig højere grad også fået øjnene op for at bringe tendensen udenfor i både belægning og møbler, som fremstilles i forskellige industrimaterialer.

Årets havenyhed fra BAUHAUS er et råt og lækkert loungesæt i fibercement, der skaber cool kontrast til uderummets andre elementer som træ, jord eller græs. Find familiens favorithjørne i haven eller en lun solkrog på terrassen og flyt ind i jeres egen lille lounge med plads til afslapning og familietid.

Uderum i tråd med tidens trend

Den rene, skandinaviske byggestil smitter af på indretningen af uderummene, som i dag skal forene det moderne og strømlinede med behovet for hygge og ro. Her er cement et oplagt materiale, fordi det er hårdført, og samtidig matcher tidens minimalistiske byggestil.

Loungemøblernes stramme udtryk brydes af de bløde hynder og farverige puder, som medfølger sættet fra BAUHAUS. Når solen forsvinder, og tusmørket titter frem fra det kølige skjul, er det tid til at nyde restvarmen, som har ophobet sig i cementen i løbet af dagen. Supplér med et par gode tæpper, og familien er sikret udendørs aftenhygge til de lange lyse nætter.

Lounge med lang levetid

Fibercement er et materiale, der består af cement og grove plastfibre, som skaber flotte effekter og spændende spil på cementens rolige grå baggrund. Sættet består af en hjørnesofa og et sofabord udført i fibercement samt medfølgende hynder og puder i forskellige farver.

Det vedligeholdelsesfrie materiale har lang levetid og modstår uden problemer angreb fra fugt og svamp. Kombinationen af cement, vand, mineraler og fibre gør det tilmed til et miljøvenligt materiale, så du kan roligt slænge dig i sofaen med sund samvittighed.


Invitér familie og venner til en hyggelig grillaften med god mad og brætspil, og nyd det gode selskab med stilfuld komfort.

Vejledende udsalgspris:

Valdemar loungesæt i fibercement: 14.999 kr. 

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • bauhaus
  • byggemarked
  • design
  • havecenter
  • sommer

Bauhaus er en schweizisk ejet koncern og har været i Danmark siden 1988. Bauhaus er repræsenteret i 17 lande og driver mere end 230 byggevarehuse.

Varehuskæden har cirka 1.500 medarbejdere i Danmark.

Bauhaus har 16 byggevarehuse i Esbjerg, Glostrup, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Ishøj, Kolding, Næstved, Odense, Randers, Roskilde, Tilst, Vejle, Viby J og Aalborg.