Pressemeddelelse -

Giv kuglegrillen en karruseltur og få saftige steaks

Sommersamvær med familie og venner er tit bundet sammen af gode grillaftener. Men ofte tager forkullede koteletter og brændte fingre toppen af stemningen, når grillen ikke vil som grillmesteren. Derfor præsenterer BAUHAUS nu en ny grill med unikke funktioner, som får selv den kedeligste kok til at fremstå som en sand grillguru.

Danskere elsker at grille, og kuglegrillen er en klar favorit med dens mange muligheder for lækker langtidsstegning af kød og tilbehør. Men ofte kan risten ikke reguleres, så det er muligt at justere afstanden mellem kød og kul, og resultatet er en mislykket grillmenu.


Det ved BAUHAUS, der nu er klar med grill, Kingston Topspin, der gør det muligt at hæve og sænke risten uden besvær og brændte fingre. Den unikke topspin-funktion giver nemlig fuld frihed til indstilling af afstanden. Bare giv risten en snurretur med uret, og den sænker sig mod bunden af grillen. Kør modsatte vej, og risten hæver sig til den ønskede højde.

Steg større og længere

Langtidsstegning har længe været et hit, og det er en sikker vej til et saftigt resultat, mens kødet tilmed passer sig selv. Kingston Topspin er den ideelle kuglegrill til langtidsstegning af større stykker kød, som skal ligge på grillen over længere tid.

Kør risten rundt med uret, så den kommer tæt på kullene, og brun kødet godt af, så du opnår den gode grillsmag, som vi elsker så højt. Herefter hæves risten til en højere indstilling, og kødet kan grille videre ved lavere temperatur, mens du hygger om gæster og gode venner.


På lågets indbyggede termometer kan du nemt følge temperaturen, så låget kun lettes, når det er højst nødvendigt. Når kødet er klar, og stegen skal hvile, er tiden kommet til tilbehøret. Sænk risten, så temperaturen stiger, og giv grøntsagerne et godt skud varme, så de får en lækker grillsmag lige inden servering.

Lad grillmesteren træde frem

Grillristen på den nye kuglegrill er 57 cm i diameter, så der er rigeligt med plads til både kød, kartofler og grillede grøntsager til hele sommerselskabet. Invitér familie og venner til en dejlig aften, og lad den indre grillmester træde frem for en stund. Når maverne er mættet, og sommersolen sænker sig, er det nemt at fjerne de brugte kul med den aftagelige askeopsamler.

Kingstone er BAUHAUS' egen serie af elegante griller, der giver godt grej til grillmesterens kreative kokkerier. Og med Kingston Topspin som det nyeste skud på stammen, kan du nemt servere knivskarpe koteletter og saftige steaks sommeren igennem.

Fototekster: Foto 1a+b: Den nye Kingston Topspin kuglegrill fra BAUHAUS har en unik funktion, der giver fuld frihed til at regulere risten op og ned i højden.

Foto 2: Lad grillen være omdrejningspunkt for de dejlige sommeraftener med familie og venner. Kingston Topspin fra BAUHAUS har unikke funktioner, som får mad- og grilloplevelserne til at gå op i en højere enhed.

Vejledende udsalgspris:

BAUHAUS, Kingston Topspin: 1.299 kroner.

Yderligere informationer

For produkter: Grethe Juhl, pressekoordinator, BAUHAUS, tlf. 87 45 05 06.

Vedr. pressemateriale og fotos: Anne Thomsen, Kragelund Kommunikation, tlf. 87 88 20 38,

mail at@kragelund-kommunikation.dk

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • bauhaus
  • byggemarked
  • design
  • havecenter
  • grill
  • sommer

Bauhaus er en schweizisk ejet koncern og har været i Danmark siden 1988. Bauhaus er repræsenteret i 17 lande og driver mere end 230 byggevarehuse.

Varehuskæden har cirka 1.500 medarbejdere i Danmark.

Bauhaus har 16 byggevarehuse i Esbjerg, Glostrup, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Ishøj, Kolding, Næstved, Odense, Randers, Roskilde, Tilst, Vejle, Viby J og Aalborg.