Pressemeddelelse -

Stadigt flere danskere køber hækplanter online

At etablere en ny hæk er for de fleste en stor mundfuld, og selv om det har sin charme at udvælge og håndplukke hver enkelt hækplante selv, vælger stadigt flere danskere den hurtige løsning og bestiller hele hækken online.

Hos byggemarkedskæden Bauhaus er man ikke i tvivl om, at tid i dag er en af de mest dyrebare ressourcer hos gør-det-selv-folket, også når turen kommer til projekter i haven. Den tendens kommer tydeligt til udtryk i det stigende antal online hækbestillinger, som kæden over en årrække har kunnet konstatere. Faktisk er der tale om en nærmest eksplosiv vækst i salget af hækplanter via hjemmesiden, idet salgstallene gennem de senere år er fordoblet hvert eneste år. Noget indkøbsassistent i Bauhaus Danmark A/S, Anne Grethe Aakervik både tilskriver hækplanternes høje standard, men også at det for de fleste er en tidsbesparende løsning:

”Helt overordnet er det vores mål at gøre det så nemt for vores kunder som muligt, og vi må konstatere, at rigtig mange foretrækker at få hækplanterne leveret lige til døren frem for at hente dem selv. Vi samarbejder med nogle af landets bedste planteskoler, så kunderne er desuden garanteret, at de leverede hækplanter er i en ensartet topkvalitet udvalgt omhyggeligt af professionelle gartnere”, fortæller Anne Grethe Aakervik, der for øvrigt selv er uddannet gartner.

Bauhaus forhandler adskillige typer hækplanter, der alle er lige til at plante ud. De kan fås op til 175 cm. i højden, så man med det samme opnår en afskærmende effekt i haven.

Giv hækken de bedste vækstbetingelser
Om det er den klassiske liguster eller en variant med lidt mere farve og spræl i, er det alfa og omega, at du er omhyggelig, når planterne skal i jorden, så du sikrer din nye hæk de bedste vækstbetingelser fra starten. Og her spiller tidspunktet for udplantning en væsentlig rolle.

”Om efteråret er jorden stadig lun, men også fugtig, og det er faktisk perfekte vilkår, når man etablerer en ny hæk. Et andet godt råd er at plante tæt, hvis du fra starten vil have en flot og tæt hæk. Som tommelfingerregel kan du med fordel plante cirka fire hækplanter pr. løbende meter, alt afhængig af hæk-typen”, siger Anne Grethe Aakervik.

Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • bauhaus
  • bolig
  • byggemarked
  • gør-det-selv
  • have
  • havecenter
  • hæk
  • hækplanter

Bauhaus er en schweizisk ejet koncern og har været i Danmark siden 1988. Bauhaus er repræsenteret i 17 lande og driver mere end 230 byggevarehuse.

Varehuskæden har cirka 1.500 medarbejdere i Danmark.

Bauhaus har 16 byggevarehuse i Esbjerg, Glostrup, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Ishøj, Kolding, Næstved, Odense, Randers, Roskilde, Tilst, Vejle, Viby J og Aalborg.

Vedhæftede billeder må kun benyttes i forbindelse med omtale af Bauhaus.