Pressemeddelelse -

Bayer MaterialScience og partnere udvikler effektiv og billig sikring mod jordskælv

Innovativ vægbelægning kan redde liv

Leverkusen, november 2012 – I samarbejde med partnere fra industrien og fra den akademiske forskning har Bayer MaterialScience udviklet et effektivt og omkostningsbesparende seismisk beskyttelsessystem til bygninger. Et ekstremt rivefast vævet materiale påføres direkte på væggen med en speciel lim, ligesom med tapet, og danner en permanent binding. I tilfælde af et jordskælv holder ”tapetet” store områder af murværket sammen og holder det stabilt i længere tid. Formålet er at forsinke eller endda forhindre, at væggene kollapser, hvilket giver beboerne længere tid til at flygte fra bygningen.

Det centrale element i systemet er limen, der er sammensat af Dispercoll® U, en vandbaseret polyurethandispersion fra Bayer MaterialScience. Partnerne i denne patentanmeldte udvikling er Karlsruhe Institute of Technology (KIT) og producenten af stoffet KAST, der har base i Sonthofen, Tyskland.

Systemet er tilgængeligt fra professionelle forhandlere under navnet MapeWrap EQ System og monteres af uddannet personale. Den eksklusive globale distributør er MAPEI, en af verdens største leverandører af kemiprodukter til byggeindustrien, hvis hovedkvarter er i Milano.

"I tråd med vores corporate mission ‘Science For A Better Life’ understreger denne innovative udvikling Bayer MaterialSciences engagement i at finde bæredygtige løsninger på globale udfordringer”, siger Michael Engel, leder af projektet om det seismiske beskyttelsessystem i Bayer MaterialScience. ”Vi håber, at det i fremtiden vil gøre det muligt for os at beskytte mange mennesker mod de forfærdelige konsekvenser, jordskælv medfører”. Mere end 1,3 milliarder mennesker verden over lever i områder, hvor der er risiko for jordskælv.

Den største fordel ved systemet er, at det også nemt kan anvendes i eksisterende bygninger. Det kan derefter dækkes med tapet eller andre belægninger, så beboerne kan fortsætte med at male og tapetsere, som de ønsker. MAPEI har allerede installeret systemet i en referencebygning til demonstrationsbrug. Det er en skolebygning i Brescia i Italien. Andre referenceobjekter er på nuværende tidspunkt ved at blive planlagt.

Klæbemidlet klæber særdeles godt til murværk og det vævede stof, men er tilstrækkeligt fleksibelt til at binde permanent. Talrige forsøg med andre klæbemidler, lige fra almindeligt tapetklister til specielle klæbemidler, viste, at kun dette specielt udviklede produkt opfylder kravene. En anden fordel ved klæbemidlet er, at det er vandbaseret, og det indeholder ingen organiske opløsningsmidler og er derfor velegnet til indendørs brug.

Om Bayer MaterialScience:
Med en omsætning på 10,8 milliarder euro i 2011 er Bayer MaterialScience blandt verdens største polymervirksomheder. Forretningsaktiviteterne er koncentreret om fremstilling af højteknologiske polymermaterialer og udvikling af innovative løsninger til produkter, der anvendes i hverdagen. De vigtigste industrier der leveres til er bilindustrien, el- og elektronikindustrien, byggeindustrien samt sport- og fritidsindustrien. Ved udgangen af 2011 havde Bayer MaterialScience 30 produktionssteder og beskæftigede ca. 14.800 medarbejdere over hele kloden. Bayer MaterialScience er en del af Bayer koncernen.

This news release is available for download from the Bayer MaterialScience press server at www.press.bayerbms.com. Photos are available there for download as well. Please mind the source of the pictures. Two videos can be viewed and downloaded there as well.

Contact:
Dr. Frank Rothbarth, Tel. +49 214 30-25363
E-Mail: frank.rothbarth@bayer.com

Find mere information på www.materialscience.bayer.com og www.mapei.com.

ro (2012-0507DK)

Forward-Looking Statements
This release may contain forward-looking statements based on current assumptions and forecasts made by Bayer Group or subgroup management. Various known and unknown risks, uncertainties and other factors could lead to material differences between the actual future results, financial situation, development or performance of the company and the estimates given here. These factors include those discussed in Bayer’s public reports which are available on the Bayer website at www.bayer.com. The company assumes no liability whatsoever to update these forward-looking statements or to conform them to future events or developments.

Emner

  • Teknologi, generelt

Kategorier

  • plastmaterialer
  • polyurethaner
  • højteknologiske materialer
  • innovation
  • lak- og limråstoffer
  • polymerer
  • forebyggelse

Bayer er en international virksomhed med kernekompetencer inden for sundhed, ernæring og højteknologiske materialer. Vores produkter og serviceydelser har til formål at gavne mennesker og forbedre deres livskvalitet. Samtidig arbejder vi for at skabe værdi gennem innovation, vækst og en høj indtjeningsevne. I 2011 havde Bayer 111.800 ansatte og en omsætning på 36,5 mia. euro og investerede 2,9 mia. euro i forskning og udvikling, svarende til 8 % af koncernens omsætning. Bayer koncernen har forpligtet sig til at følge principperne om bæredygtig udvikling og til at agere som en social og etisk ansvarlig virksomhed. Derfor vægter vi økonomisk, miljømæssig og social ansvarlighed lige højt i vores virksomhedspolitik.

Kontakt

Signe Hansen Lindsten

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 45 23 50 08