Pressemeddelelse -

Fra giftigt planteaffald til nærende dyrefoder

Bayer CropScience støtter prisbelønnet rapsforskning
Bayer CropScience har samarbejdet med det danske planteforskningsteam, som netop har modtaget prisen for Årets Danske Forskningsresultat 2012 ved en prisoverrækkelse på Syddansk Universitet.

Vinderne har fundet en ny teknologi, der kan omdanne giftigt planteaffald til nærende dyrefoder og dermed bidrage til et mere effektivt landbrug. Teknologien betyder, at danske landmænd i fremtiden kan fodre deres dyr med rapskage, uden at give dem ondt i maven og hæmme dyrenes vækst.

Det er en gruppe planteforskere fra Center for Dynamiske Molekylære Interaktioner (DynaMo) ved Københavns Universitet, som med professor Barbara Ann Halkier i spidsen, har udviklet metoden til at fjerne giftstoffer fra rapsplantens frø.

Over 3.000 læsere har på Videnskab.dk stemt mellem 10 forskellige forskningsresultater, og et flertal satte deres kryds ved forskerne fra Center for Dynamiske Molekylære Interaktioner (DynaMo).


Samarbejde med Bayer CropScience
Forskerne har ikke udført forsøgene på raps, men på planten gåsemad, der er tæt beslægtet med raps. Forsøgets resultater skulle derfor relativt let kunne overføres til rapsplanterne. Det er så enkelt, at Bayer CropScience, som producerer rapsfrø, straks så mulighederne i projektet. Virksomheden har nu indgået et samarbejde med Københavns Universitet, hvor de bruger forskernes teknik på rapsplanter, så de danske landmænd inden længe kan erstatte sojakagerne.

 

Related links

Emner

  • Jordbrug, landbrug, fiskeri

Kategorier

  • forskning
  • raps
  • video
  • priser og bevillinger
  • landbrug
  • bæredygtighed
  • bioteknologi
  • biologi
  • rapsfrø
  • biotek

Bayer er en international virksomhed med kernekompetencer inden for sundhed, ernæring og højteknologiske materialer. Vores produkter og serviceydelser har til formål at gavne mennesker og forbedre deres livskvalitet. Samtidig arbejder vi for at skabe værdi gennem innovation, vækst og en høj indtjeningsevne. I 2011 havde Bayer 111.800 ansatte og en omsætning på 36,5 mia. euro og investerede 2,9 mia. euro i forskning og udvikling, svarende til 8 % af koncernens omsætning. Bayer koncernen har forpligtet sig til at følge principperne om bæredygtig udvikling og til at agere som en social og etisk ansvarlig virksomhed. Derfor vægter vi økonomisk, miljømæssig og social ansvarlighed lige højt i vores virksomhedspolitik.

Kontakt

Signe Hansen Lindsten

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 45 23 50 08