Pressemeddelelse —
Højteknologiske plastplader fra Bayer til genopbygningsprojekt i Japans katastrofeområde
Tokio, 16. april 2013 – High-performance plastplader fra Bayer MaterialScience er blevet valgt til et landbrugs-genopbygningsprojekt i katastrofeområdet i det nordøstlige Japan, som for to år siden blev ramt af ødelæggende jordskælv og tsunami. Materialet anvendes i et nyt drivhus til et lokalt landbrugsfirma, VEGi-Dream Kuhara. Det er blevet oprettet af datterselskaber af Toyota Motor Corporation i samarbejde med den lokale regering. De gennemsigtige flerlags polykarbonatplader er udvalgt på grund af deres gode varmeisoleringsevne.
Bæredygtig landbrugsproduktion
Rekonstruktionsprojektet ledet af Toyota sigter mod at gøre landbrugsproduktionen mere miljøvenlig og bæredygtig. Derfor bruger det nye væksthus overskudsvarmen fra en nærliggende Toyota bilfabrik til sit varmtvandsforbrug. I drivhuset skal dyrkes peberfrugter til indenlandsk forbrug. Da mere end 90 procent af det japanske marked for peberfrugter består af importerede varer, har projektet også til formål at øge landets selvforsyning med landbrugsprodukter.
Holdbart letvægtsmateriale
De valgte plastplader er lette, holdbare, nemme at installere og - til forskel fra glas - brudsikre. "Bayers polykarbonat giver mange fordele for byggebranchen," siger Kimiyasu Yonemaru, landechef for Bayer MaterialScience i Japan. Materialet anvendes ikke kun i landbrugs-projekter, men også i hele byggesektoren - for eksempel i tagkonstruktioner som i det brasilianske nationalstadion i Brasilia, og den Baltiske Arena i Gdansk, Polen, der blev brugt i sidste års Europamesterskaberne i fodbold. Andre anvendelsesområder er inden for transport, forbrugerelektronik og medicinsk teknologi.
Bayer har bidraget med næsten 2,3 mio. Euro i bistand til ofrene for jordskælvet og tsunamien. Umiddelbart efter katastrofen bidrog koncernen med nødhjælp i form af donationer og naturalieydelser. Bayer understøtter også genopbygningsprojekter gennem Bayer Cares Foundation.
Emner
- Energispørgsmål
Kategorier
- polykarbonater
- polymerer
- landbrug
- innovation
- højteknologiske materialer
- polymers
- drivhuse
- polycarbonate sheet
Om Bayer
Bayer er en international virksomhed med kernekompetencer inden for sundhed, ernæring og højteknologiske materialer. Vores produkter og serviceydelser har til formål at gavne mennesker og forbedre deres livskvalitet. Samtidig arbejder vi for at skabe værdi gennem innovation, vækst og en høj indtjeningsevne. I 2012 havde Bayer 110.500 ansatte og en omsætning på 39,8 mia. euro og investerede 3,0 mia. euro i forskning og udvikling, svarende til 8 % af koncernens omsætning. Bayer koncernen har forpligtet sig til at følge principperne om bæredygtig udvikling og til at agere som en social og etisk ansvarlig virksomhed. Derfor vægter vi økonomisk, miljømæssig og social ansvarlighed lige højt i vores virksomhedspolitik. Besøg www.bayer.dk for mere information.
Om Bayer MaterialScience
Med en omsætning på 11,5 mia. euro i 2012, hører Bayer MaterialScience til blandt verdens største polymerselskaber. Forretningsaktiviteterne er fokuseret omkring fremstilling af højteknologiske polymermaterialer og udvikling af innovative løsninger til produkter, der anvendes på mange områder i hverdagen. Blandt de vigtigste brancher er bilindustrien, elektro og elektronik, byggeri og sport- og fritidsindustrier. Ved udgangen af 2012 havde Bayer MaterialScience 30 produktionssteder og beskæftigede cirka 14.500 mennesker over hele kloden. Bayer MaterialScience er et selskab i Bayer koncernen. Se www.materialscience.bayer.com for mere information.
Om VEGi Dream Kurihara
Det 100 procent Toyota-ejede Tsusho Foods Corporation, VEGi Dream Kurihara er et landbrugsselskab, der sigter mod stabil forsyning af indenlandske peberfrugter. Toyota Tsusho Foods Corporation er et datterselskab af Toyota Tsusho Corporation, Toyota Motor East Japan, Inc. og Toyota Motor Corporation. De arbejder sammen med Miyagi præfekturet og Ohira lokalregering i Japan.
Forward-Looking Statements
This release may contain forward-looking statements based on current assumptions and forecasts made by Bayer Group or subgroup management. Various known and unknown risks, uncertainties and other factors could lead to material differences between the actual future results, financial situation, development or performance of the company and the estimates given here. These factors include those discussed in Bayer’s public reports which are available on the Bayer website at www.bayer.com. The company assumes no liability whatsoever to update these forward-looking statements or to conformthem to future events or developments.