Pressemeddelelse -

Nordisk produceret P-stav anvendes i globalt familieplanlægningsprogram

Bayer bidrager til at sikre bedre adgang til sikker og effektiv prævention i udviklingslande. I FN’s hovedkvarter i New York præsenterede den norske statsminister Jens Stoltenberg i går et nyt globalt initiativ, der skal sikre prævention til millioner af kvinder i udviklingslande. Målet er at gøre en nordisk produceret langtidsvirkende WHO-prækvalificeret P-stav tilgængelig for 27 millioner kvinder i verdens 42 fattigste nationer over de næste seks år.

På nuværende tidspunkt har mere end 200 millioner kvinder i udviklingslande, som ikke ønsker at blive gravide, ingen adgang til moderne præventionsmidler og familieplanlægning.

Bayer HealthCare er førende inden for hormonal prævention, og virksomhedens danske hovedkontor er placeret i Ørestaden. Bayer HealthCare har samarbejdet med offentlige og private partnere i over 50 år og støtter familieplanlægningsprogrammer i over 130 lande.

Det seneste initiativ er endnu et skridt i denne retning. Udover at afværge utilsigtede graviditeter hos 27 millioner kvinder i udviklingslandene forventes initiativet at afværge dødsfald hos omkring 280.000 spædbørn og næsten 30.000 mødre. Det vil reducere de globale sundhedsudgifter betydeligt.

”Innovation er nøglen til vores forretningsmæssige succes, og samtidig er det grundlaget for vores sociale engagement”, siger administrerende direktør i Bayer HealthCare AG, Dr. Jörg Reinhardt. ”Det er grunden til, at vi investerer kraftigt i forskning og udvikling af nye behandlingsmuligheder. Vi ønsker, at så mange som muligt får del i disse fremskridt. Uanset indkomst og hvilket land, man bor i”.

Bayers nordiske fabrik i Turku, Finland, vil spille en væsentlig rolle i projektet, da P-staven produceres her.

Naturlig forlængelse af Bayers sociale engagement 
Initiativet er en del af Bayer HealthCare’s “Access to Medicine” strategi, hvor virksomheden samarbejder med en række private og offentlige organisationer. Gennem Bayers forskellige sociale projekter sikres adgang til sundhedspleje i verdens fattigste lande. Bayer HealthCare støtter desuden FN’s udviklingsmål og er overbevist om, at bekæmpelse af oversete sygdomme har stor betydning for folkesundheden og den økonomiske udvikling. Bayer anerkender behovet for at samarbejde med regeringer, donorer, NGO’er og andre medicinalvirksomheder for at investere i forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme.

For mere information besøg vores online presseservice: http://press.healthcare.bayer.com 

Følg os også på Facebook

Om Bayer HealthCare 
Bayer-koncernen er en global virksomhed med kernekompetencer inden for sundhedspleje, landbrug og højteknologiske materialer. Bayer HealthCare, en delkoncern i den globale Bayer koncern med en årlig omsætning på 17,2 milliarder euro, er en af verdens førende, innovative virksomheder inden for sundheds- og medicinalindustrien. Virksomheden har hovedkvarter i Leverkusen, Tyskland. Virksomheden kombinerer de globale aktiviteter fra afdelingerne: Animal Health, Consumer Care, Medical Care og Pharmaceuticals. Bayer HealthCares mål er at opdage, udvikle, fremstille og markedsføre produkter, der vil forbedre såvel menneskers som dyrs sundhed i hele verden. Bayer HealthCare beskæftiger 55.700 medarbejdere globalt (31. december, 2011) og er repræsenteret i mere end 100 lande.

Yderligere information på: www.healthcare.bayer.com 

Forward-Looking Statements 
This release may contain forward-looking statements based on current assumptions and forecasts made by Bayer Group or subgroup management. Various known and unknown risks, uncertainties and other factors could lead to material differences between the actual future results, financial situation, development or performance of the company and the estimates given here. These factors include those discussed in Bayer’s public reports which are available on the Bayer website at www.bayer.com. The company assumes no liability whatsoever to update these forward-looking statements or to conform them to future events or developments.

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • forebyggelse
  • udvikling
  • p-stav
  • prævention
  • sundhed
  • familieplanlægning
  • ligestilling

Bayer er en international virksomhed med kernekompetencer inden for sundhed, ernæring og højteknologiske materialer. Vores produkter og serviceydelser har til formål at gavne mennesker og forbedre deres livskvalitet. Samtidig arbejder vi for at skabe værdi gennem innovation, vækst og en høj indtjeningsevne. I 2011 havde Bayer 111.800 ansatte og en omsætning på 36,5 mia. euro og investerede 2,9 mia. euro i forskning og udvikling, svarende til 8 % af koncernens omsætning. Bayer koncernen har forpligtet sig til at følge principperne om bæredygtig udvikling og til at agere som en social og etisk ansvarlig virksomhed. Derfor vægter vi økonomisk, miljømæssig og social ansvarlighed lige højt i vores virksomhedspolitik.

Kontakt

Signe Hansen Lindsten

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 45 23 50 08