Pressemeddelelse -

Nyt sms-varslingssystem fra landmand til landmand sikrer bedre effektivitet

Bayer har udviklet et mobilsystem, der gør det nemt og enkelt for landmænd at få sms-varslinger fra andre landmænd - og selv sende varslinger - ved tidlige angreb af sygdomme eller skadedyr, som kræver behandling.

Det nye varslingssystem fungerer således, at en landmand kan indberette til systemet via en smartphone, når han opdager et problem i marken, der kræver behandling. Når årets første angreb eller en sygdom indberettes til systemet, får alle i hele landet besked. Herefter sendes der sms’er til planteavlere lokalt inden for en radius af 25 kilometer fra det postnummer, hvorfra et problem er blevet indberettet.  

Et eksempel kan være en rapsdyrker i Ringe på Fyn, som får en sms, fordi en landmand i lokalområdet har fundet glimmerbøsser i sin mark og beslutter sig for at indlede en behandling. Lidt senere indberetter en anden landmand i området, at han har gjort den samme observation. Sandsynligheden for at rapsdyrkeren i Ringe også har angreb af glimmerbøsser er nu så stor, at det er tid til at komme ud i markerne og se grundigt efter.

Alle planteavlere i Danmark kan dermed få gavn af de observationer, kollegerne gør i deres marker. Det øger sandsynligheden for, at landmanden opdager et angreb i god tid og ikke risikerer at komme for sent med en behandling.

Bayer Agro Klub stiller systemet til rådighed, og det er op til den enkelte planteavler at fodre systemet med oplysninger. Jo flere der deltager, jo mere effektivt kommer systemet til at fungere. Varslingssystemet ligger på Bayer Agro APP’en og for at benytte varslingssystemet skal landmanden være medlem af Bayer Agro Klub. Varslingerne foregår online, og derfor betales der kun datatrafiktakst og via trådløst netværk er der ingen afgift. Bayer Agro Klub betaler sms-afgiften for varslingen videre ud til alle klubbens medlemmer.


I videoen herunder kan du se, hvor nemt og brugervenligt varslingssystemet er:

 

Læs mere på: http://www.bayeragroklub.dk/

Related links

Emner

  • Jordbrug

Kategorier

  • plantebeskyttelse
  • landbrug
  • plantesygdomme
  • skadedyr
  • bayer agro varsling
  • bayer agro klub

Bayer er en international virksomhed med kernekompetencer inden for sundhed, ernæring og højteknologiske materialer. Vores produkter og serviceydelser har til formål at gavne mennesker og forbedre deres livskvalitet. Samtidig arbejder vi for at skabe værdi gennem innovation, vækst og en høj indtjeningsevne. I 2013 havde Bayer 113.200 ansatte og en omsætning på 40,2 mia. euro og investerede 3,19 mia. euro i forskning og udvikling, svarende til 7,9 % af koncernens omsætning. Bayer koncernen har forpligtet sig til at følge principperne om bæredygtig udvikling og til at agere som en social og etisk ansvarlig virksomhed. Derfor vægter vi økonomisk, miljømæssig og social ansvarlighed lige højt i vores virksomhedspolitik. Se www.bayer.dk for mere information.

Kontakt

Bessie Dal

Farmer Centricity Manager Bayer CropScience +45 45235155