Hjælp til børn må aldrig være betinget af diagnose

Antallet af børn, der er i kontakt med psykiatrien, er steget voldsomt de senere år. Fra 2009 til 2014 er antallet af børn under 19 år i kontakt med psykiatrien steget fra 20.672 til 31.927. Siden er tallet ifølge Berlingske vokset til omkring 36.000 børn og unge.

Birgit Elgaard, formand i BEDRE PSYKIATRI siger:

”Vi oplever, at der i kommunerne er en diagnosefiksering, der ligger langt ude over det, der giver mening. I BEDRE PSYKIATRI møder vi mange forældre, der kan fortælle, at de først rigtig fik hjælp i skolen, i kommunen og andre steder i det øjeblik, deres barn fik en psykiatrisk diagnose. Det er rigtigt uhensigtsmæssigt både for barnet og for familien, fordi man misser muligheden for at gribe tidligt ind og tage et barns psykiske udfordringer i opløbet,” siger hun.

En undersøgelse blandt forældre fra 2014 foretaget af BEDRE PSYKIATRI viser, at forældre ofte cirkulerer længe i systemet, inden de når til udredning i psykiatrien. I undersøgelsen svarer næsten hver anden forælder, at man har ventet i over 13 måneder fra man første gang beder om hjælp, til barnet kommer i udredning i psykiatrien. 3 ud af 4 forældre svarer også, at barnet fik det værre i løbet af ventetiden.

”Forældrene oplever alt for ofte at være kastebolde i mellem praktiserende læge, kommune og skolens PPR, og i den proces oplever mange, at der efterspørges et bevis på, at der er noget galt, og at barnet har en diagnose. Kommunerne skal blive langt bedre til at igangsætte tidlige indsatser, der sikrer, at børnene får hjælp til de udfordringer, de har, og at den hjælp aldrig må være betinget af en diagnose,” forklarer Birgit Elgaard.

Helt konkret efterlyser BEDRE PSYKIATRIs formand en udvidelse af skolernes PPR-arbejde (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), så man i barnets nære miljø kan sætte både forebyggende og behandlende ind, og på den måde hjælpe børnene tidligt.

”Der er en stor mangel på tilbud i PPR-regi, som kan sætte ind og hjælpe barnet med den tidlige psykiske mistrivsel. Det handler simpelthen om at sætte så tidligt ind som muligt, så man for nogle af børnenes vedkommende kan undgå at problemerne vokser sig så store, at børne- og unge-psykiatrien skal på banen”, siger hun.