Gå til indhold
Hotell Anno 1647 i Stockholm
Hotell Anno 1647 i Stockholm

Pressemeddelelse -

Charmerende hotel i Stockholm går med i Best Western Hotels & Resorts

Den 15. december tilslutter Hotell Anno 1647 ved Slussen i Stockholm sig til Best Western Hotels & Resorts nyeste varemærke Sure Hotel Collection by Best Western.

Hotell Anno 1647 er et af Stockholms mest charmerende hoteller, som har til huse i bygninger, der kan dateres 300 år tilbage i tiden. Hotellets attraktive beliggenhed ved Slussen, tæt på den gamle bydel og Södermalm samt med direkte forbindelse til metroen, gør det til et perfekt udgangspunkt for både forretningsrejsende og turister. Hotellet har 42 værelser og planlægger en omfattende renovering samt en mindre udvidelse af hotelværelser og offentlige rum.

”Det føles vældigt godt at blive medlem af Best Western Hotels & Resorts”, siger Bengt Pettersson, ejer af Hotell Anno 1647. ”Jeg tror, at Best Westerns kombination af at være en international kæde med en stærk lokal tilstedeværelse passer perfekt til hotellet”.

”Vi er meget glade for, at Hotell Anno 1647 har valgt at blive medlem hos os”, siger Johan Michelson, Sveriges Country Manager for Best Western Hotels & Resorts. ”Hotellet er yderst charmerende og har en perfekt beliggenhed. Dette sammenholdt med ejernes fortsatte investeringer gør, at hotellet bliver en fantastisk tilføjelse til os”.

For mere information kontakt:

Bengt Pettersson, ejer, Hotell Anno 1647

E-mail: bengt@hotellinkoping.se

Tel: 070-522 58 58


Johan Michelson, Country Manager Sweden

Best Western Hotels & Resorts

E-mail: johan.michelson@bestwestern.se

Tel: +46 (0) 73-514 39 01

Emner


Best Western Hotels & Resorts i Skandinavien er en medlemsorganisation med over 130 privatejede Best Western hoteller i Danmark, Norge og Sverige. Engageret værtskab sætter sit personlige præg på hoteloplevelsen for vores gæster. Samtidig har Best Western høje kvalitetskrav til hotelstandarden, hvilket gør at du som gæst ved, hvad du kan forvente samt at pris og produkt stemmer overens. Best Western Hotels & Resorts har over 4.000 hoteller i mere end 100 lande.

Kontakt

Johan Michelson

Johan Michelson

Pressekontakt Country Manager +46 735 14 39 01
Sara Hallsund

Sara Hallsund

Pressekontakt Director of Marketing +46 733 780 136