Nyhed -

Seks usædvanlige brugtbiler

Hvis du vil have en bil, der ikke er som alle de andre, bør du kaste et blik på en af disse seks sjældne biler, der kun er fremstillet i meget få eksemplarer. Bilerne er alle til salg i Danmark. 

Ford Mustang Boss 5,0 Boss 302 – Laguna Seca Edition

Muskelbilen, der har været synonym med amerikansk bilkultur siden 1964. I sig selv er en Ford GT fra 2012 næppe sjælden, men den bliver straks mere interessant i denne sjældne ”Laguna Seca Boss 302” version. Oprindeligt lavet til Trans Am racerløbene i USA i 1969, genoplivede man Boss 302 versionen igen i 2012 efter 40 år som en hyldest til Parnelli Jones. Man får her kraftigt forstærket version med 8 cylindres Boss 302 motor, der yder 478 voldsomme hestekræfter ved 7400 rpm, specialdesignet ydre med bla. special front og Track key software der giver ekstra hestekræfter – og så er bilen selvfølgelig signeret af selveste Trans Am legenden Rufus Parnelli Jones.  

Der er lige nu et enkelt eksemplar til salg i Danmark, som du kan se eller købe her:

http://bit.ly/1lzI5gd

Lotus Elan Series 1 1964

Foretrækker man elegance og vintage-biler, er der også råd for sagen. Lotus fremstillede i 1964 denne fikse og for datiden lette sportsvogn, som var Lotus første med stålchassis og en krop af fiberglas. Motoren på 1557 cc var Lotus billige og samtidig kraftfulde ”Twin Cam”, der yder lige over 100 hestekræfter (78 KW) ved 146 N.m.

Modellen her findes kun i 3855 eksemplarer:

http://bit.ly/1gt4ZTt

Plymouth Roadrunner 1973 400 cui

Ud fra tanken om, at en bil skulle kunne køre ”The Quarter Mile” (402 m) banen på blot 14 sekunder og samtidig koste under 3000 dollars, skabte Plymouth denne første lavbudget muskelbil i Roadrunner- serien i 1968. Motoren på 6600 cm3 og otte cylindre yder 250 hestekræfter, og bilen er udstyret med hurst manuel gearskifte med fire gear.

Hvis den er noget for dig, kan du købe en af de kun 749 eksisterende eksemplarer her:  

http://bit.ly/1g3mRiE

Fiat Dino Spider 2,0 Coupé 1969

Derer ikke meget Punto over denne Fiat. Fiat Dino er en fiks, åben sportsvogn udstyret med en 2.0 V6, der byder på 158 hestekræfter (118 kW) og et moment på 163 ved 6000 rpm. Bilen blev lavet som en egentlig forsmag på den kommende Ferrari af samme navn og deler også hoveddesigner i Pininfarina, der står bag designet på bl.a. den ikoniske F40.

Den specielle Fiat findes kun i 1169 eksemplarer, og du kan læse mere om den her:

http://bit.ly/1gt5AUY

Ferrari 360 Challenge Stradale F1

Vil man have følelsen af at køre i en ægte baneracer på landevejene, bør man seriøst overveje Ferraris 360 Challenge Stradale F1. Bygget som en forbedret og hurtigere 360, er der lagt særlig fokus på at give bilens styring, bremsning og balance et markant løft, mens der faktisk kun er 20 ekstra hestekræfter at gøre godt med. Bilens motor yder 420 hestekræfter (317 kW) ved 8500 rpm samt et moment på 373 N.m og accelererer fra 0-100 km/t på utrolige 4,1 sekunder, mens topfarten er målt til 310 km/t.

Vil du have din egen landevejsracer, kan du købe den her:

http://bit.ly/1g3nkBo

Maserati Indy

Den meget iøjefaldende Indy er blandt de mest specielle og sjældne modeller fra Maserati. Modellen der kunne minde om samtidens Urraco fra Lamborghini blev lavet som en hyldest til Maseratis to sejre i ”Indy 500” og blev kun fremstillet i 1110 eksemplarer. Bilen her en af de tidligste udgaver med en 4,2 liters V8 med 260 hestekræfter og 5-trins manuel gearkasse.

Læs mere om bilen her:

http://bit.ly/1gEZYIl


Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • bilbasen på mobilen
  • ebay
  • bilbasen
  • ebay classifieds
  • bilbasen og brugte biler

Kontakt

Jan Lang

Pressekontakt Journalist PR-ansvarlig - eBay Motors 30 17 77 81