Blogindlæg -

Peugeot 208 i femte gear

Tendensen var allerede tydelig sidste år. VW up' titel som den mest solgte bil i Danmark var gevaldigt truet, men den lille tysker holdt lige nøjagtigt fast i topplaceringen. Der blev dog ifølge bilstatistik.dk kun solgt 10 eksemplar flere af den lille tysker, end der gjorde af den nærmeste konkurrent. Helt præcist så blev der solgt 7955 styk af VW up, mens Peugeot 208 med et salg på 7945 pressede gevaldigt på. VW up har dermed været den mest solgte model i Danmark i både 2012, 2013, 2014 og 2015, men der er ikke meget, som tyder på, at den bliver det i 2016.

Franskmand med fart på

VW up har nemlig fået baghjul i løbet af de første tre måneder af 2016, hvor den slet ikke har kunne følge med netop Peugeot 208. Den lidt større franskmand er simpelthen nærmest spurtet fra den mindre tysker. Der er således solgt 2154 styk af Peugeot 208 og 1768 styk af VW up. Dermed ligner Peugeot 208 et rigtig godt bud på den mest solgte bil i Danmark anno 2016, men der er selvfølgelig lang tid endnu, før vi kan gøre status, og der venter også en ny VW up senere på året. 

Qashqai skiller sig ud

Hvis man kigger lidt længere ned af listen over de mest solgte biler i løbet af det første kvartal af 2016, så skiller Nissan Qashqai sig faktisk lidt ud. Den er nemlig den eneste model i top 10, som ikke er at finde i enten A, B eller C-segmentet. Nissan Qashqai er nemlig den niende mest solgte model, og vi skal faktisk helt ned på plads nummer 25 for at finde den næste model, som ikke er at finde i de tre ovennævnte segmenter. VW Passat er nemlig kørt ind på 25 pladsen, og den er dermed den mest solgte model i firmabilsegmentet. 

Emner

  • Biltrafik

Kategorier

  • vw passat
  • nissan qashqai
  • vw up
  • peugeot 208
  • nissan
  • volkswagen
  • peugeot

Kontakt

Majken Jouret

Pressekontakt Customer Experience Manager Kommunikation +45 20 55 40 12