Nyhed -

VW Up er kongen af brugte mikrobiler

Det er ikke kun som ny, at danskerne er begejstret for den lille Volkswagen VW Up. På brugtbilsmarkedet er efterspørgelsen også stor, og VW Up er den mikrobil med den laveste omsætningstid.

Mikrobilerne har igennem de seneste år indtaget de danske landeveje, og salget af de helt små biler har været eksploderet. Siden introduktionen af Volkswagens mindste, VW Up, har den ofte toppet salgslisterne, og det er en succes, den har taget med over på brugtbilsmarkedet. Her sælges der ikke overraskende også flest VW Up, men det er tilmed også den mikrobil, der sælges hurtigst. Det viser en undersøgelse foretaget af Biltorvet, som har kigget på, hvor længe nyere brugte biler ligger til salg, før de bliver solgt, og her kører VW Up fra konkurrenterne. Det tager gennemsnitligt kun34 dage at sælge en brugt VW Up, og det tempo kan andre populære mikrobiler ikke følge med i. 

Toyota Aygo halter efter

I forhold til mange af de andre populære mikrobiler, så er en brugt VW UP en ekstra eftertragtet vare. Eksempelvis har Toyota Aygo i løbet af de tre år, hvor VW UP har toppet salgslisten, været danskernes mikrobil nummer to, men den har ikke formået i samme grad at overføre populariteten til brugtbilsmarkedet. Således ligger en brugt Toyota Aygo i gennemsnit til salg i 55 dag, før den bliver solgt, hvilket placerer den midt i feltet af mikrobiler på brugtbilsmarkedet. 

Fransk Duo

I stedet er det en fransk duo af mikrobiler, som sælges næsthurtigst på brugtbilsmarkedet. Renault Twingo ligger således kun til salg i gennemsnitlig 36 dage, før den har skiftet ejer, mens Peugeot 107 ligger tre dage ekstra. Der er dog ingen af de to franske mikrobiler, som mængdemæssigt kommer i nærheden af VW UP, som der er solgt henholdsvis syv og fire gange så mange af. Så der er ingen tvivl om, at VW UP også har indtaget tronen på brugtbilsmarkedet, hvor den er kongen af mikrobiler.

Fakta om undersøgelse

Biltorvet har udelukkende kigget nærmere på nyere brugte biler, det vil sige biler med første indregistrering i 2012,2013 eller 2014. Når der i denne sammenhæng nævnes mikrobiler, så inkluderer det biler i A-segmentet. Top 10 over de hurtigst solgte biler, på brugtbilsmarkedet, i dette segment er.

1VW UpAntal dage: 34
2Renault TwingoAntal dage: 36
3Peugeot 107Antal dage: 39
4Ford KaAntal dage: 43
5Citroën C1Antal dage: 44
6Hyundai I10Antal dage: 45
7Skoda CitigoAntal dage: 54
8Toyota AygoAntal dage: 55
9Seat MiiAntal dage: 63
10Fiat PandaAntal dage: 78


Emner

  • Biltrafik

Kategorier

  • volkswagen
  • biler
  • bilhandel
  • biltorvet
  • biltorvet.dk
  • brugt bil
  • brugte biler
  • vw up

Kontakt

Majken Jouret

Pressekontakt Customer Experience Manager Kommunikation +45 20 55 40 12

Relateret materiale